Tags

, , , , ,

Vejret i Korsør havn var smuk, smukkere, smukkest.


Når man kommer op i årene og helbredet spænder ben for en tålelig livskvalitet, kan det godt være skræmmende og meget trist at være til. Især når man det meste af tiden er alene og ikke er helt sikker på, hvad man egentlig skal leve for og hvor meningen med det hele skal findes. Jeg kender sådan et beundringsværdigt væsen, som ikke klynker, men som prøver med næb og klør, at se det gode og det dejlige i tilværelsen på trods af alt. Og midt i hele denne barske historie, udbryder det dejlige menneske: “Jamen jeg bør være tilfreds. Jeg bor jo ikke i Syrien”. Og hun mener det. Udtrykket er taget fra Lotte Heise, som lever med sine gigtsmerter, men som også mener det.
I det hele taget burde disse hverdagens helinder og helte havde både tapperthedsmedalje, påskønelse og masser af hjælp og kærlighed. Der er brug for udstrakte og varme hænder til mennesker, der på mange måder har det vanskeligt, frem for skattelettelse til de rige. Det siger jeg ikke mindst fordi ældreplejen lider. De ansatte løber stærkt og lider voldsomt under, at de ikke kan udføre deres arbejde på kvalificeret vis og har man den mindste empati, går det helt sikkert ud over humør og psyke. De syge og gamle lider fordi der ikke er tid til, at række dem den hjælpende hånd, der skal til for at livet bliver overkommeligt og ikke et barsk forhindringsløb, hvor man mister værdighed, humør og lyst til den sidste del af livet.
hvorfor indser vi det ikke før vi selv får ørene i maskinen.
Når det er sagt, havde jeg en dejlig dag i Korsør. Der er ikke noget som sol og blåt vand. At få lov til at føle sig lidt nyttig, at drikke god kaffe og spise jordbærkage. Jeg skal ikke klage.