Tags

, , ,

Dunluce Castle. Her har vist nok været bebygget siden år 0, men dette pragtværk af et slot, en borg daterer sig tilbage til 1500.


Nu sidder jeg træt og godt brugt på et grimt hotel i Belfast. og på trods af at det er lørdag aften med sagn og musik på alle pubber, orker jeg ikke at gå andre steder end i seng. 11 timer i bussen har næsten taget livet af mig. Denne her tur er så opreklameret, at det burde forbydes. Ikke tid til at tisse, ikke tid til at spise, ikke tid ti at kigge på noget. ARGH! Skulle jeg nogensinde få lyst til en bustur så mind mig lige om denne oplevelse.
Vi kom tidlig afsted. Gruppen er super disciplineret, ingen kommer for sent til afgang. Første stop Drumcliff hvor gravstedet over digteren W.B.Yeats befinder sig: The Eye of the Heart og mange andre kloge ting er skrevet.
Næste stop var Derry, en delt by. Faktisk fik jeg en fornemmelse af hvordan det må være at leve i Israel og Palæstina. SKønt dette er en mild udgave, er den tilsyneladende endnu alvorlig nok. Jeg ville gerne have udforsket byen, men 1 time fik vi i løb på den gamle bymur, hvorfra vi kunne skue ud over såvel den katolske bydel som den protestantiske. Hver med deres farver, flag og bemalinger.
Endnu et par timers kørsel og stop ved Dunluce Castle. AH! Det var en fin oplevelse. En fantastisk ruin, der endnu vinder om hvorledes man som rig kunne bo med udsigt til havet i fantastiske gemakker. Have soldater i tårnene og vindebro hvis fjenden skulle komme for nær.
Så blev det naturfænomenet ved Giants Causeway. Klipperne ligner nærmest dem som aberne sidder i, i grotten i ZOO. Sådan nogle søjlelignende sten i forskellig farve og højde. Dannet før, under og efter istiden.

Man skal koncentrere sig om hvor man sætter fødderne.


Nu er jeg bare helt til lang pibe og divan. Bussen kører igen i morgen tidlig Sharp kl. 8.00. Vi ses i Dublin.

Reklamer