Tags

, , , , ,

Skt. Patricks-katedral med sit 43 m høje spir beliggende ved en skøn park.


Når der i programmet står at jeg skal bo og overnatte i Belfast får jeg en forventning om, at jeg skal opleve byen, mærke den og i min fantasi foregår det ikke ved at bussen kører rundt en time og gæsterne sendes ud foran Quens University og tager et billede, at man suser forbi det imponerende rådhus og så i øvrigt holder rast på en intetsigende tankstation på vej til Dublin. Jo for at tisse, men sku da ikke for at købe mand og kaffe og glo på reklamer for alverdens fast food. Når jeg læser at vi skal besøge Aillwee som ligger i et helt specielt landskab “The Burren”, en stenørken, hvor vind og vejr har formet kalkstenene i forunderlige formationer, så er jeg dum nok til at tro, at jeg skal stå og gå der. Snuse den friske luft, kigge på de forunderlige sten, opleve de mange farver i landskabet o.v.s. Men det beror tilsyneladende helt på hvorledes dit hoved, din fantasi og dine forventninger er formet af det du læser.
Jeg har aldrig været på sådan en bustur før, kun kørt fra København til Prag uden stop. Nu ved jeg det, på samme måde som jeg ved, at jeg ikke skal på krydstogt eller nogen som helst anden pakkerejse, hvor jeg er tvunget til at følge et program og en flok mennesker, som jeg ikke har noget ønske om at involvere mig med. Udover venlighed og ordentlig opførsel.
Mit temperament passer meget bedre til vandresko og eventyr. De eventyr som gemmer sig i det uforudsigelige bag hjørner og i ukendte bygninger, landskaber og historier i mennesker.

F.eks. ham her som jeg nåede at slå en sludder af med.


Denne mand nåede jeg at sludre lidt med. Han havde fundet geden som baby. Den var en vild bjergged. Han havde passet og plejet den og nu trak han den til byen hver dag i turistsæsonen for at tjene lidt til pensionen når folk tog billeder af dem sammen. Han havde ingen tænder, var lidt vild og lugtede en anelse af ged, men et spændende menneske, som jeg gerne havde talt meget mere med.

Reklamer