Tags

, , , , ,

Klar parat start. Mit skønne fødselsdagsbarn og seje datter, mor, kone og søde søster.


Med knirkende knæ, ømme fødder og lørbasser, der er mærkede af at være forsøgskanin mødte jeg resten af familien, som i dag skulle lege vikinger. Jeg holdt klogelig min mund og håbede det bedste. Vi gennemførte på 1 time og 10 min. slet ikke så værst, når man tager vores noget utrænede tilstand i betragtning. Men føj hvor var det sejt at skulle ned i mudderpølen. Men der hjalp ingen kære mor, med hinanden om livet kurede vi ned i det stikende hul og lignede noget der var fundet på en losseplads bagefter. Pænt koldt var det også at løbe videre iklædt mudder og det skulle blot blive endnu værre. 3-5 mudderhuller skulle vi fortsat ned og op af for til slut at kravle på maven i ler og smat under udspændt piktråd, der kunne få røven ned i undergrunden, hver gang den blev løftet lidt for højt. ARG!
Og naturligvis var vi stolte som paver, da vi nåede i mål og kunne mødes i det fri under en kold vandstråle.

Her kommer fødselsdagsbarnet susende med sit kamera.


Faktisk er jeg ikke fri for at være meget, meget stolte af de unge mennesker også. Søde Andre`støttede og hjalp hvor han kunne. Sara og Caroline knoklede afsted med hver sin forkølelse og besvær med at få luft nok. Svigersønnen futtede rundt og tog billeder og lignede en der burde havde taget de 13 km. istedet for vores 5.
Dagen sluttede med hjemmebragt pick nick på stuegulvet og et telefontillykke fra lillebror og svigerinde, som befinder sig i junglen i Guatamala. Det er en svir når alle er samlet under et tag. Min dejlige yngste datter som med sine syge børn og sørgede for at gøre dagen fuldendt. Tak til alle for en skøn dag og sjov oplevelse.

Og mormor fik sit første billede af alle fætre og kusiner. Dem vil vi have nogle flere af.

Reklamer