Tags

, , , , ,

Min søn og svigerdatter tager fantastisk billeder. her et nyt fra Guatamala.


De lever i bogstaveligste forstand på vulkaner, hvis de da ikke lige er på hesteryg, dykker eller styrter sig i have fra store højder. De er godt nok modige og hvor er det smukt, det de oplever, de unge mennesker. Og så den følelser der hører med til at være på sådan en rejse. Det er virkelig som at sanse hele nuet, smage på det, se det, føle det og mærke det. Verdens problemer og udfordringer bliver så i disse sammenhænge så uendelig uvedkommende. Af og til ikke eksisterende. Det er godt at prøve. Jeg genoplever følelserne fra egne store rejser. Jeg tror måske bonusbarnebarnet har det lidt på samme måde i Afrika, hvor hun stortrives.
Herhjemme tortureres småbørnsfamilien af mangel på søvn på grund af sygdom hos den yngste. Andre i familien er flittige med arbejde og studier, sådan skal det også være i perioder. Selv sidder jeg lidt træt med Eltons snot på trøjen. Jeg bliver øm i skulderen og træt i ryggen, selv små børn vejer ganske godt. Det gode ved det er, at jeg ikke kan foretage mig andet end at være fokuseret på den lille fyr og når han tager et blund, får jeg nærlæst avisen. Det føles godt. Jeg tror, jeg skal bestille Hanne Vibeke Holst seneste bog og så skal jeg se at få smidt noget i kufferten.
Min private rejsedronning sender mig på “forretningsrejse” til Santiago Compostello. Der har jeg ikke været, siden jeg afsluttede 3 ugers pilgrimsfærd, det bliver interessant, at komme på de kanter igen.
Og vejret holder tørt her. Solen smiler smukt ind i stuen og i ro og mag kan jeg gøre mig klar til aftenens danselektioner. Det skal nok få humøret til at stige endnu nogle grader før sengetid.

Jeg skulle nok ikke lige nyde noget.

Reklamer