Tags

, , , ,

Glemmer aldrig den smukke, smukke vingård.


Tak Patricia for de omsorg og den helt igennem flotte måde at guide på, sørge for at alt klappede, men ikke mindst tak for den stolthed og kærlighed der fløde fra din stemme når du berettede om Galicien. Uanset om det var historie, kultur eller natur og meget andet. Du gav de tyske og skandinaviske repræsentanter en unik oplevelse af dit land.
Og som jeg tidligere har berettet om var det uanset det var den unge kvinde på vingården, guiden på det gamle historiske likørslot, moder og datter i den botaniske have. Ejeren og hans hustru af det fantastiske lille hotel med kokkeskole eller tjeneren på Den Hemmelige Restauration. Ja selv føreren af båden som sejlede os til Grand Hotel, der pludselig hev champagne og kager frem for at gøre vores tur helt speciel. Det var så dejligt, at opleve mennesker, der brændte for det de lavede og gerne ville dele med os andre. Ikke sælge, nej dele deres glæde over deres skønne sted med os.
Nu er jeg tilbage i den danske hønsegård, efter en meget lang rejse. Afsted med privatchauffør i morges kl. 04 og ankomst til hjemmet kl. 16.30 og nu i gang med vaskeriet og undersøgelserne af køleskabet for, at se om der kan laves lidt aftensmad. For nu er jeg sulten og fortjener mad. Har ikke fået noget i dag stort set, så kuren er begyndt skrap.
Det var dejligt at komme hjem til det smukke efterårsvejr og det skal gøre godt, at hoppe i nattøj inden jeg tænder for Tv og ser en muligvis gyser af det tyske valg?
Indtil nu har jeg holdt mig fra nyhederne, der er sikkert rigtig mange ubehagelige historier i blandet den information som journalister og politikere vil fortælle os og mit gode humør skal ødelægges langsomt.
Nu bliver jeg hjemme nogle dage og forsøger at genfinde en hverdag. det kan nogle gange være lidt svært, for hvordan ser sådan nogle ud?

Reklamer