Tags

, ,

Han står her endnu Niels Ebbesøn og Rådhuset ligner sig selv.


Sov lidt længe, sengen er god og dynen formidabel. Sådan en vil jeg overveje at anskaffe mig. Det er luksus. Ellers synes jeg som sgt at dette stykke “Matador Randers” ikke helt svarer til mine snobbede forventninger om end festsalen endnu er ganske flot og de tilstødende gemakker fortsat er bemalede og elegante. De tre værelser: Kongeværelset, Art Deco og Det Franske Værelse fandt jeg en anelse kedelige. Men nu var der jo heller ikke dækket op med blomster og velkomstfrugt, jeg lånte bare en nøgle og kiggede ind. Til gengæld var der champagne til morgenmaden. Ikke at flasken var åben, men det blev den så da jeg bad om det. Sådan! Man leger vel ikke MAUD og så lader flasken stå.
Morgenturen endte i Helligåndshuset hvor der var Grøntsagskoncert med Randers Kammerorkester. Bragende godt og jeg nåede at få en stol at sidde på i det stuvende fulde lokale.
Tid til lidt shopping og indkøb af noget, jeg længe har udsat. Jeg gider normalt ikke købe tøj, fordi jeg hader at bruge tid i prøverum og se mit korpus i grøn eller blå belysning. Sjældent særlig opmuntrende.
Herligt møde med gammel skoleveninde på Jens Otto Krag. Ja, altså! Manden er for længst død, men her i byen glemmer man ikke så let en socialdemokrat. Sjovt sted, hvor vasketøjet hang til tørre i loftet – vi skulle tænke på arbejderhjem og baggårde. Dem har er været en del af her i byen. Nu er de fjernet og hele kvarterer forsvundet. Nogle af dem var ej heller egnede til menneskelig beboelse.
Sidst på eftermiddagen fik jeg besøgt niece og familie på Stjernevej. Og hvilket stjernested. Et smørhul med udsigt over dalen og byen. Virkelig lækkert.
Nu nærmer jeg mig aftenens sidste punkt, hvis jeg kan holde mig vågen så længe. Er fortsat ikke helt på toppen.

Reklamer