Tags

, , , ,

hvis nogen mangler nogel kvalitetsreoler må de endelig blot henvende sig.


UHU! hvor gør det ondt at rydde op i sine bøger og tage afsked med dem. Jeg har gjort det engang før i 2007, hvor jeg ryddede mange, mange bøger og jeg ved jeg beholdt de bedste. Dem jeg ikke kunne få over mit hjerte af skille mig af med.
Nu måtte jeg igang igen. Minderne væltede ind over mig for hver bog der kom ned fra hylderne, breve faldt ud. Anmeldelser blev genlæst og jeg talte med mig selv: Skal, skal ikke.
I en smuk bog har en tidligere kollege skrevet til mig: “Kære Ilse, du har virkelig evnen til at engagere dig. derfor vil jeg omdøbe “ildsjæl” til “Ilsesjæl”. Det er rørende og jeg havde ren glemt den fine bog, som min kollega skrev for at samle penge ind til børn i Tibet.
I en anden bog skriver en dejlig, men nu afdød veninde til mig om sin fortvivlelse og sit håb omkring sin voksne datter, der har fået kræft. Hun lover at række ud.. hvis og når hun får brug for det. Tænkt at have overskud til at skrive et sødt brev i den situation.
I en anden bog skriver en dejlig kollega til mig i 1987, at han er ked af at jeg er rejst fra Socialstyrelsen. Han savner min ilhu og mit engagement, men ønsker mig tillykke med mit nye job. Han var på det tidspunkt en ældre herre, men vi skrev sammen til hans død.
Et sted finder jeg endnu et kærligt kort til mig og min familie, fra endnu en afdød ven. Han takker for de mange gode stunder i vores varme hjem. Hvor er der mange døde. Og i en elsket bog finder jeg et kærligt kort fra en som dengang elskede mig og ikke var bange for at skrive det til mig.
Der er bare ingen vej udenom. Jeg kan ikke passe på de gamle bøger længere på grund af omstrukturering af hjemmet og tænker også, at hvis jeg ikke selv sender disse “sjæle” videre, ender de på bålet når nogen skal rydde op efter mig.
Skulle nogen ønske sig en bog eller en hel bogreol, kan de blot henvende sig.

Reklamer