Tags

, , , ,

Pludselig opdagede jeg noget.


Når jeg ser blade og aviser og ikke mindst annoncer – selv i Sundheds- og helseblade – har det altid slået mig hvor smukke kvinder over 50 – de få vi ser – ser ud. Og når jeg så har taget brillerne på og kunnet se mig selv i et spejl, har jeg tænkt: “Jøsses, hvad skal det ikke ende med”. Her er glansen i hvert fald gået af Skt. Gertrud.
Så faldt jeg over en artikel i Information med filminstruktøren Sally Potter. Og pludselig så jeg noget jeg genkendte: De skarpe rynker i panden mellem øjenbrynene. Panden der er faldet ned og folder sig over næsten og får øjenlågene til at hænge. De to dybe furer fra næsen med mod munden. De mange fine rynker omkring munden og kødet under hagen som begynder at hænge og som trækker kinderne ned. Så gloede jeg på de damer som går rundt mellem os i og omkring den alder og det er jo sådan det er. det er næsten ens, der hvor det afsløres og jeg forstod at billederne eller fotos er meget taknemmelige. På dem kan man fjerne disse fællestræk.
Beroligende, at opdage at vi deler skæbne. Vi er ikke specielle, der kunne helt sikkert skrives en bog eller en guide om kroppens forfald eller tegn på aldring. Samtidig blev jeg lidt rystet over, at selv sådan et fæ som mig, ikke har tænkt på hvad fotografer gør og kan gøre når noget skal sælges. Uanset om det er creme, livstil eller hvad en anden god historie.
Jeg tror jeg vil gemme billedet af den smukke, gamle dame med alle hendes personlige udtryk og huske, at naturligvis ældes vi på forskellig tidspunkter og på forskellig måde, men opskriften går igen.
Og så blev det tid til at gå til aftensmad i fællessalen og glæde sig til aftensangen før vi skal sove ovenpå endnu en dejlig og begivenhedsrig dag.

Reklamer