Tags

, , , ,

Det begynder for alvor at være koldt og jeg må snart finde vintertøjet frem.


Susede af sted til youga i morges i gymnastikbukser og en lille jakke i morges. BRR! Bagefter en rask cykeltur til frisøren for at få klippet lokkerne. NØJ! Min rumpe var lige så blå som cowboybukserne, da jeg nåede frem. Nu må vinterpelsen snart på banen. Når det er sagt, syntes jeg vejret til aften på vejen hjem fra dans blot fra frisk. Men måske var det på grund af den indre gløde og den megen energi, der blot skulle dampe af. Der var så megen flow i dansen i aften, at jeg kun kunne smile fra det ene øre til andet og dreje på fødderne, svinge nederdelen og nyde hvert et trin.
Når det er sagt, bruger jeg hver en ledig stund til at læse i bogen Modne Kvinder skrevet af Bo Østlund. Måske er det en aldersting, at man får lyst til at læse biografier og hvad mennesker på ens egen alder siger om livet i almindelighed og deres i særdeleshed. Indrømmet en gang imellem bliver jeg irriteret over, at det kun er kendte mennesker der skrives om. Jeg kunne godt lide at høre lidt mere fra de ikke rige og berømte eller berygtede. Når det er sagt, finder jeg rigtig mange kloge ord og iagttagelser og kom til at reflekter en del over humor.
En relation jeg har været i for ganske nylig, som for tiden er tyndslidt og måske ikke holder, har gjort mig opmærksom på den store forskel der er på humor, ironi og sarkasme. Jeg tror, at jeg opfatter sarkasme er spydig og spottende og rigtig sårende. At ironi er ikke sympatisk og gavmild. det fornedrer og er ikke er særlig rart. Humor derimod er en sympatisk form for det kunne se og udtrykke det komiske, med en lille snert af smerte. Jeg har nogle gange troet, at min sans for humor ikke er særlig veludviklet, men i denne relation er det gået op for mig, at det er fordi DET IKKE ER HUMOR.
Nu vil jeg øve mig i ikke at være sarkastisk og ironisk og beder undskylde for de gange jeg har været det. For det har jeg sikkert.