Tags

, , ,

Nedtællingen er begyndt, vi er klar til at indtage nyt og ukendt land.


Nedtællingen er igang. Om ca. 8 timer går turen mod fjerne kyster og jeg har travlt med at putte ting i kufferten. Indeni bobler det så småt af forventningens glæde og i morgentidlig, når vi sidder i loungen og drikker morgenkaffe, så overvældes jeg af en skøn følelse: “Nu er vi afsted.” Vi skal bo på en ø. Vejret er blandet og det regner også ind imellem, imidlertid kan vi så hoppe i en varm kilde eller gå en rask tur.
Normalt har jeg altid det forkerte tøj med, eller i det mindste alt for lidt af det rigtige tøj. Denne gang har jeg forsøgt med varmt, tøj til midt imellem og tøj til solskind og varme. Det skal nok vise sig, at der mangler et og andet. Men pyt alt lykkedes normalt i en snæver vending. det værste er at få plads til de forskellige typer sko. Så er det kufferten strammer lidt.
I går aftes hørte jeg et spændende foredrag om De Dødes dag i Mexico i perioden fra den 31. oktober til og med den 2. november. Natten mellem den 1. og den 2. november fester man for de døde. Og den fest skal ikke forveksles med den amerikanske skik som hedder Halloween. Den Mexicanske skik synes jeg vældig godt om. Familierne tager på kirkegården og gør graven ren, pusler og polerer. Smukke orange blomster tagetes strøes overalt og i mange tilfælde fra graven til familiens hjem, så den døde har en sti at vandre på. Man snakker om de døde og børnene får et forhold til hvad de er runden af. Der festes og spises særlig mad. Svenskerne har noget der minder om det, hvor de også går på kirkegården og fortæller en historie eller to til børnene om bedstefar og mormor, eller hvem der nu ligger der. Man tænder lys på gravene og det ser smukt ud. Sådan en sød og god skik til minde om og for at ære familiens døde, kunne jeg godt tænke mig vi tog op.