Tags

, , , ,

På min caminotur tværs over Spanien, blev alverdens problemer så bitte små.


Medens jeg sad og arbejde ved computeren, hørte jeg i dag en genudsendelse om pilgrimme, hvilket er blevet moderne. Der var flere modsatrettede holdninger til fænomenet, men det fik i hvert fald mig til at mindes min tur for 10 år siden. Det var helt tilfældigt jeg kom af sted og jeg havde ingen som helst forudsætninger af nogen art og ej heller nogen forudfattede meninger om, hvad jeg skulle opnå eller opleve. Det blev en dejlig tur med unikke oplevelser og nu ti år efter, er jeg taknemmelig for, at jeg fik mod på at vandre, hvilket jeg har gjort lige siden.
Egentlig skulle turen i dag være gået til Bogforum, men en indre ulyst til at gå alene, hvilket sjældent præger mig, blev jeg hjemme og ordnede vasketøj, strygetøj og – hold nu fast – bagte boller. Ja, jeg forstår det ikke helt selv.
Dagen går på held og det er allerede mørkt udenfor og jeg kan mærke en rastløshed brede sig. Måske manglen på frisk luft og motion, som jeg har skulket fra. det er naturligvis ikke for sent. En skumringstur kan være ganske dejlig.
Det har været sådan en dag hvor der er blevet trampet stier på gulvtæppet. Udrettet lidt småpjat og egentlig ingenting. Hvor er det svært, at lave ingenting når man er mig. Der er egentlig en del opgaver som påkalder sig opmærksomhed, men det bliver ikke rigtig til noget. I virkeligheden er det måske dovenskaben der banker på. Jeg har forsøgt at læse, men efter en time, er bogen egentlig alt for voldsom. Jeg bliver ked af det og oprevet. Jeg må bide den over i mindre portioner for at holde den ud. Den er alt for tæt på virkeligheden og gør mig på en gang igen magtesløs og rasende over den måde vi behandler hinanden og vores medmennesker på.
Nu tror jeg den tur og den friske luft vil være på sin plads, så kan jeg tænke på alt det jeg ikke forstår undervejs.