Tags

, , , , ,

Livet skal leves medens vi har det.


Så fik jeg kastet op og brugt weekenden på noget så livsbekræftende som at passe mit yngste barnebarn. En skøn lille dreng, men selv i en alder af knapt et år, kan man møde livets udfordringer, som feber og forkølelse. Savner sine voksne, som knokler på jobbet, lang arbejdsdag i vuggestuen og udfordringer med at rejse sig op og gå på to ben. hvem har sagt livet skal være eller er let?
Nogle hyler op om, at der på de sociale medier kun lægges billeder op af lækker mad, renvaskede og smilende børn. Lækre huse og smarte biler. Den sidste mode og den bedste hjemmebagte kage.
Jeg har flere gange pointeret, at jeg ikke hedder lykkeilse, fordi jeg er lykkeligere end andre. Jeg er blot et menneske med alle mine fejl og mangler. Med mine gode dage og mine ikke gode dage. Også mit liv kan være udfordrende og alligevel er jeg en lykkens pamfilius – mildest talt. Ikke mindst taget i betragtning af hvad mange andre udsættes for ikke blot i DK, men på denne klode.
Den 13. november, blev jeg ringet op af min læge, om øjeblikkelig at bestille tid hos en gynækolog. Jeg havde selv bedt om et skrab og gad ikke møde hos ham igen, med mindre der var noget at komme efter. Det synes han så, at der var. Og skønt jeg slet ikke kunne og kan forholde mig til det, er datoen altså blevet printet på harddisken.
Men mindst 15.000 kvinder får hvert år konstateret celleforandringer i livmoderhalsen, og ca. 6000 af dem bliver behandlet for forstadier til livmoderhalskræft med en kegleoperation. Det er ikke farligt og jeg står ikke med det ene ben i graven. BUM! Men det gør klar noget ved mig. Jeg kan ikke længere kun tale om alle de andre pensionister som kommer i reparationsalderen. Jeg er nu også meldt under fanerne. I den udmærkede pjece som følger med står der: “Nogle kvinder får besvær med at sove (nervøse) eller får mindre lyst til sex.” Det første gælder kun når jeg har ondt i ryggen og det andet går ikke ud over nogen. Jeg er jo single. HØ!
Så kvinder på min alder, den kontrolindkaldelse man får – jeg har aldrig fået den – indtil det 65. år, skal man ikke bare acceptere. Jer over 65, skal en tur forbi egen læge, hvis I føler for det.