Tags

, ,

I takt med at her bliver mere og mere uhyggeligt, funderer jeg på stemningen hygge.


I takt med, at her bliver mere og mere uhyggeligt at være, funderer jeg igen over hvoraf stemningen hygge kommer. Jeg kan hygge mig hjemme og jeg kan hygge mig ude. Det er en – for mig – følelse af at “falde ned” og kunne rette fokus mod en bog, en eller flere mennesker, samtale. Jeg bliver kreativ og får åbnet til andre kanaler, hvilket forudsætter tryghed. Der er altså mange ingridienser i følelsen hygge. og det har i høj grad noget med mit hjem og min base at gøre. Og i den stemning giver det enormt meget mening, at føre disse drømme ud i livet, specielt, hvis det er og bliver min meget langvarige base. Her skal være stemningfyldt og fyldt med de ting drømme er gjort af. Min tankstation, hvor jeg bliver ladet op til kreativitet, til at gå ud i verden og leve min nysgerrighed ud og alle har vi hver vores måde, at modelere og skabe vores Helle.
I takt med, at jeg får afleveret, parkeret og skilt mig af med en masse ting, kan jeg også mærke letheden, der er ikke så meget at bære på. Slet ikke dårligt med det her at rydde op og rydde ud. Specielt når der bliver taget en ordentlig afsked med tingene. Det er naturligvis døde minder, men netop det og dem tingene minder om fortjener en ordentlig afsked og gerne, at de får nyt liv andet steds.
Og nu går det løs om en time eller to. Jeg har pakket kufferten og tager bort, kan ikke være her i larmen og støvet. Mine stakkels medboere, vil prise sig lykkelige, hvis de skal på arbejde og ikke er tvundet til at være hjemme. det ved de dog ikke helt før helvede bryder ud. Jeg håber det bliver muligt at tilgive mig og mit projektmageri.
Jeg er stadig forbavset over stigningen i bloggens læsertal. Dagen endte med langt over 600 læsere. Gad vide om FBI, har været inde og lure, eller google er gået amok i en eller anden fejl.