Tags

, , , ,

Svigersønnen fanger mig til en glad fødselsdag. “Mine” to dejlige piger bag mig. Den store og den lille.


Den værste og ulidelige arbejdsstøj er overstået. Endnu mangler gulv og en dør der skal slibes til. Håber ikke det bliver slemt. Naboerne har lidt nok, men også næsten rørt mig til tårer. Jeg har mødt flere, som venligt og glad på mine vegne har gennemlevet dette helvede og til aften, var der endog en som ville give mig en buket blomster som tak for mine brev med orientering om hvad der foregik. Det fik mig næsten til at tude af lettelse. For hånden på hjertet, jeg har været rigtig bekymret ved, at komme hjem igen.
Også gårdfolkene, som naturligvis har talt med de ramte, smiler glad over det nu er overstået. En enkelt beboer har været og kigge på projektet og syntes det er det hele værd.
Men helt overstået er det ikke, og jeg aner ganske sikkert udfordringer med den største entreprenør. Nogle gange føler jeg, at den kloge tager røven på den mindre kloge og det er i dette tilfælde mig. Andre håndværkere, har bare været så supersøde og ordentlige og det på trods af, at man mærker, at alle bygningshåndværkere har så meget at rive i, at de kunne strunte i sådan en miniopgave. Savner min søn, som har erfaring med dette her.
Når det er sagt, synes jeg opgaven stort set er løst, som jeg drømte om. Det skal nok blive rigtig godt til slut. og lyset er ihvertfald lukket ind. Det fine støv drysser stadig frem, skønt støvsugeren har kørt i døgndrift og gulvkluden er fulgt efter.
Ind imellem nåede jeg frem til mit barnebarns fødselsdag. Tænk 17 år og vi havde en dejlig, dejlig aften, som forældrene havde lagt sig i selen for at skabe. Hovedparten af familien var samlet og det kan virkelig kalde mit smil frem. det er så skønt hver gang de blodrøde bånd styrkes og binder os sammen hånd i hånd.

Reklamer