Tags

, , , ,

Støvsugermanden har nu servietter, tandstikker og skuresvampe af fsc trø, genbrugsmateriale og miljørigtigt uden plastik.


Lad os begynde med det positive i dag. Maleren er en rigtig kammerart og da han skulle spartle den blændede dør, gjorde han mig opmærksom på, at den ikke sad ordentlig fast i en ene side. At den indsatte gibsplade omgående ville knække og sende revner fra top til bund efter maling. Tak siger jeg bare, men støn! Om igen. Fat i Vægspecialisten, der som alle andre gange ikke ville høre på en kvinde, men tale med maleren. Maleren gjorde manden, der i dag var super medgørlig overfor ham, opmærksom på problemet og for hvis regning, der ville blive tale om en ommer. 1½ time senere var de specialistens ene mand på pletten og måtte for 2. gang rive alt ned og gøre det om. Hvilket igen betyder, at maleren forsinkes med mindst en ½ dags arbejde. Hvilket igen betyder at gulvmanden ikke kan gøre sit arbejde færdig, hvilket igen betyder, at møbelpolsteren som skal komme med sofaen må udsættes.
Ringer til gulvmand. Han var til at tale med, men ingen fast aftale, vi skal vende tilbage. Ringer til møbelpolsteren, som ikke vil acceptere en udsættelse. Hans værksted er lille og hans nye ordrer kommer ind. Nu er der så kun at bede til de højere magter, om at hynderne kan stuves i min seng, indtil vi kommer videre.
En ny omgang rengøring og eftertanke. Så ringede en god ven, det var opmuntrende. En anden god ven sendte sms, mere opmuntrende. Søde læsere på bloggen skrev søde beskedder – tak. det hjalp alt sammen og jeg forsøger nu, at fokusere på det hul, som jeg er sikker på, at jeg en dag bliver super glad for. Det er og bliver en positiv forandring og den dag jeg sætter træskoene, skal jeg ikke ærge mig over, at jeg ikke gjorde det. BASTA
Og tænk så engang, jeg måtte lige hente min cykel. Den dur igen. Juble. Skynde mig til støvsugermanden efter et nyt mundstykke til den gamle Nielsfisk, som har mindst 25+ på bagen. Og det findes. Vi kan fortsætte rengøringen.
Rosinen i pølseenden blev besked fra mine søde venner i Norge. de kommer på besøg i foråret. Det blev alligevel en god dag på mange måder.

Reklamer