Tags

, , , , ,

Skyggerne er fortsat lange, men solen strålede bag de nøgne grene.


“Why not, me too?” Kunne man da godt fristes til at udbryde i min alder. Det kan ind imellem blive en anelse trist og kedeligt, selvom solen var fremme en times tid, på sådan en alene januar dag. Det er længe siden stilladsarbejderne holdt op med at pifte efter min årgang og de hotte og flotte fyrer krydser sjældent mit fortov. Til denne adresse sendes ikke smukke blomsterbuketter, røde kort med hjerter på eller store æsker med fyldt chokolade. Ingen invitationer til bal i forsamlingshuset eller middag på en skøn restauration. Eller for den sags skyld en tur i skoven hånd i hånd. NÅ! jeg måtte gå turen alene og det har bestemt sin charme og dejligt var det med frisk luft.
Men fy! Sådan noget må man ikke tænke og slet ikke sige højt. Jeg risikerer nogle verbale tæsk.
Jeg havde drømt om, at kunne flytte lidt ind i lejligheden i denne weekend, men desværre. Her går det i tomgang og er jeg heldig, vil jeg tidligst på næste søndag kunne sætte nogle ting på plads. Det skal bestemt ikke være nogen hemmelighed, at jeg har lyst til at forlade skuden og rejse på solskinsferie og tanken om kommende regnvejrsdage og alt det skidt jeg kan læse i aviserne, får mig i flygtninge humør.
Havde i øvrigt en samtale, som fik mig til igen at fundere over det, at være akademiker og være intellektuel. Jeg oplever ofte et markant skel til mennesker, som har en akademisk uddannelse. De har lært noget, en systematik, metode, tænkning og på visse områder en viden, som et menneske fra den stråtækte, som jeg ikke har. Tror jeg da. Det betyder ikke, at jeg føler mig mindreværdig overfor disse såkaldte åndsarbejdere, blot anderledes. Og i hvert fald opfatter jeg, at os uden studenterhue godt kan være med, når det gælder hurtig opfattelsesevne og brug af vores forstand. Det er blot interessant hvor synligt forskellene kan være. Til gengæld er min og andres praktiske erfaring på områder temmelig underkendte?