Tags

, , , ,

Se lige mine allerkæreste to drenge. Den yngste og den ældste.


Frustrationerne var ved at tårne sig op, men så rykkede Byggemands Bobteamet ud og gav den en skalle. Det var klart meget vanskeligere at samle reolen end at skille den ad, men til slut stod den der. Min ældste datter er håndværkeren, manden medhjælper og jeg dirigent. Desværre havde jeg så en del møbler i overskud, som ikke lige kunne være i lejligheden. Tænke, tænke.
Tænkeboksen fortsatte og fandt på forskellige løsninger, men hvem skulle jeg nu kalde på. Heldigvis stillede mit skønne, ældste barnebarn op i sin fulde højde – det var der brug for – og sammen med en god ven, fik de omfixed reolen, så mit dejlige “farmorbord” kunne overleve. Min gode ven klarede at få et skelleri op på væggen og det var en fornøjelse, at se det der. Nu mangler vi bare de mange andre billeder, lysekronen, spejlet og alt det der står rundt omkring. Og faktisk kan jeg slet ikke nænne, at der bliver hul i væggene, nu hvor de er så fine og hvide.
Noget af rodet i alle hjørnerne har i aften fundet vej til hylderne, så stierne i værelserne er blevet lidt bredere.
Jeg forstår godt single kvinder ønsker sig en handy mand.
Når det er sagt, så blev det en fantastisk weekend. Velkomstkomiteen var på plads i lufthavnen da søn og svigerdatter landede. Hvor så de bare glade og smukke ud. Den tur har på mange måder gjort dem godt. Det var herligt at se dem igen. Dejligt at sidde der og opleve sine børn og børnebørn og rosinen i pølseenden var nu, at den travle fraværende datter ringede. På trods af 3 x 12 timers vagter, var der overskud til lige at snakke med mor. Så kan jeg faktisk ikke blive lykkeligere. De børn kan virkelig få mit morbarometer til at fare til tops eller fare til bunds, helt afhængig af hvad der sker og hvor længe det er siden, jeg sidst har hørt nyt.
Lige nu tror jeg, at jeg kan sove som en drøm hele natten. Det er længe siden.
Tak for den dejligste weekend.