Tags

, , ,

Stille og roligt dukker mit hjem fra fra disen. Der er dog endno et stykke vej.


Min stemmer er ikke i overgang, den er simpelhen ved at forsvinde. Jeg har meget svært ved at læse godnathistorie for mine børnebørn og synge kan jeg, kun når jeg kan gemme mig i et kor. Når mennesker ringer til mig, siger de straks: “Åh! Undskyld jeg vækkede dig.” eller “du lyder godt nok syg, undskyld jeg forstyrrer”. Jeg er hverken lige vågnet eller syg, men hæs som en allike.
Min praktiserende læge har længe været mistænksom. Han frygtede jeg havde cancer i halsen, tror jeg. Første gang jeg blev sendt til øre, næse, hals læge fik jeg den besked, at det var alderdom. Stemme læberne forfalder som andre muskler. HM! Tænkte jeg. Det var da en kedelig besked, men cancer ville bestemt være værre.
I forbindelse med et nyt lægebesøg, nægtede min læge, at hoppe på den med alderdom og da jeg ved næsten samme lejlighed fik konstateret spiserørsbrok, var forklaringen måske, at syren fra mavesækken ætser stemmen væk. Sådan forstod jeg det. Og det er jo også en slags alderdomstegn. Kadaveret er i fysisk forfald.
Jeg kom tilbage til øre, næse hals lægen, som har henvist mig til talepædagog og nu bliver det rigtig “sjovt”.
Kort tid efter får jeg via E-Boks besked fra Region Hovedstadens Kommunikationscenter med et spørgeskema – hvor alle spørgsmålene ser ud til, at de tror jeg har erhvervet mig en hjerneskade – spørgsmålene skal besvares og indsendes, før jeg kan få en tid. Jeg forsøger naturligvis at besvare og returnere skemaet, som er dybt åndsvagt med spørgsmål på oplysninger de allerede har, via henvisningen. Men jeg kan ikke skrive i skemaet, det kan ikke gemmes og jeg kan ikke sende det retur. Ringer til centret og beder dem forklare hvordan jeg skal gøre det digitalt. Det kan man ikke. Sekretæren kan ikke selv få lortet til at virke. Og enden på det hele bliver, at jeg ikke kan få en tid, når jeg ikke kan sende det digitalt retur. Hvad gør mennesker uden pc? Eller mulighed for at besvare. Tænk hvis jeg nu var hjerneskadet, lammet og ikke kunne skrive overhovedet? Ja, jeg spørger bare.