Tags

, , , , ,

En lille del af Signes velkomstkomite.


Her sidder jeg søndag kl. 17.00 og føler mig fuldstændig vissen af et glas hvidvin. Synes jeg skulle belønne mig selv i en særdeles hyggelig stund nu hvor weekenden er på hæld og Elton er taget hjem. Mormor trækker luft og samler overskud til en ny uge.
Nej! Jeg drikker ikke for lidt. Nogle ville mene jeg drikker for meget, alene af den grund, at jeg kan finde på, at drikke helt for mig selv. Ikke flaskevis, men et glas og af og til også to – hvis det er weekend. Figuren antyder, at jeg måske skulle holde helt op. Men mit lille misbrug er dejligt, så lad os håbe det ikke tager for voldsomt over når jeg kommer på plejehjem, for der serveres ofte kun tranbærsaft, har jeg hørt.
Når vi nu igen er ved emnet alderdom læser jeg: Hverken solen eller døden, at Henry Marsh. Først tænkte jeg den var lidt kedelig, men det er meget spændende at læse om sundhedsvæsenet set indefra af en kompetent person og følge ham i Nepal. Jeg har gået præcis de steder hvor han også har været på udflugt og alle minderne dukkede frem i takt med, at jeg gik med ham. Selv stanken fra kloakerne og det helt ubeskrivelige affald som ligger overalt og som afholder mig fra nogensinde at vende tilbage. Stanken fra de åbne kloaker og floder kunne jeg bare slet ikke klare. For mig er jeg endnu synet af to små drenge som bader i en stikende flod lige ved siden af to oppustede griselig. hvor rystet jeg også var over hvor små især kvinderne var. Jeg følte mig som kæmpe. De var så tynde og lave som et 11. års barn. Og alligevel bar de med en panderem de mest utrolige byrder på ryggen.
Nu vinker en ny og meget hektisk uge – bare jeg når det! det gør jeg, bare rolig.