Tags

, , , ,

Min stue er fyldt med de yndigste buketter og jeg læser Nordbrandt og L0ne Amburas.


Solen skinner og træerne står og stritter med deres grene, som var det stivfrosne fingre. En klunser hopper over hegnet til skralderummet og jeg sidder her og føler mig som det rigeste menneske. I går var en god aften med gode mennesker til fællesspisning i Absalon. Dejlige voksne børnebørn. De skønneste af slagsen. Barn og svigerbørn, dem er jeg heldige med. Og de gode venner, dem der giver tillid til at livet nok skal gå, for de er der jo. Jeg tager dem ikke for givet og er taknemmelig og nyder de timer vi har sammen. De fælles oplevelser og den historie vi deler. Sjovt nok talte jeg en dag om, at det er svært at få nye venner. Men da jeg kiggede mig rundt, var halvdelen faktik venner, jeg har fået indenfor de sidste fire år.
Fyldt med denne rigdom og indre glæde stod jeg i dag op til følelsen af frihed. Nu ved jeg hvordan det føles, at sidde på en lyserød sky.
Det gav mig lyst til en særlig “søndags morgenmad”, at fejre denne glæde. Sådan som vi – vi var min kernefamilie – fejrede feriens begyndelse på ødegården eller netop en særlige søndag.
Først frisk grapefrugt arrangeret i de gamle franske kaffeskåle, blødkogt æg serveret i æggebægre købt på marked i Andalusien. Farverige og festlige. Ægget skal spises med min lille hornske. Købt på Danmarks eneste hornvarefabrik, som jeg besøgte sidste sommer med en god veninde. Salt skal der til. Det skal være min fine citronsalt. Erhvervet på en vandretur i Skotland. Lækker grøn the i kopper fra Portmeirion i Whales. Jeg fik lyst til at se billederne fra skønne, skønne ferier der med en kæreste som forkælede mig med smukke gaver, rejser og opmærksomhed. Han fik mig til at føle mig elsket og særlig. Nogle skønne år. Brødet skal smøres med de afrikanske træknive iført zebrastriber.
Så kan en god dag begynde.

Blomster gør mig virkelig glad i låget.