Tags

, , , ,

Vi var ikke mange i begyndelsen. heldigvis kom der flere og flere.


Her er en besked til alle jer, som ikke trodsede kulden, afmagten, ligegyldigheden og sorgen og stod sammen med os andre på Rådhuspladsen til demonstration for at give de civile ofre i Syrien et halmstrå, et håb at holde sig til. I Aalborg, Aarhus, Odense, Rønne og Vordingborg gik mennesker også på gaden. Lad os blive flere og flere. Kunne vi påvirke magtens mænd til at stoppe en Vietnam krig, kan vi også stoppe uhyrlighederne i Syrien.
Lad os vise de mødre som græder over deres dræbte børn, de fædre som løber fortvivlet gennem gaderne med et lemlæstet barn, lad os vise de bedsteforældre, søskende og familie, at drabene ikke foregår uden vi ser dem. Lad dem ikke blive ofret i fortvivlende stilhed og ydmygelse. Lad os vise alle de mange civile i Syrien uanset om de er skydeskiver for regimets bomber eller vores og vore allieredes overgreb, at vi ikke accepter drab og folkemord på civile.
Det mindste vi kan gøre er at forsøge at råbe politikerne op i DK i EU og blive ved til vi kan påvirke dem til at standse disse mord.
Medens jeg trampede rundt i kulden på vej væk fra demonstrationen løb jeg lige ind i landets udenrigsminister. Manden med øjne så iskolde som bjergsøer eller øjne så tomme for liv, at jeg engang imellem tror de er købt i en horrorbutik. Jeg havde lyst til at ruske ham, men det ville der sikkert ikke komme noget godt ud af, så jeg lod ham flygte videre.
Det var godt vi var der, næste gang bliver vi flere og flere. Lad os ikke give op.
Inden jeg gik til demonstrationen besøgte jeg Kunstmuseet på Gammel Strand for at nyde Jesper Christiansens billeder. de er også værd at bevæge sig efter.

det må tage en krig at male disse store billeder med de meget små pensler.