Tags

, , , ,

En iskoldt dag i Berlin. Der kunne man rigtig mærke fastlandsklimaet og den bidende vind fra øst.


Trods kulden lugter det af grøde og forår. Ikke at noget kan gro rigtig i den bundfrosne jord og alligevel. Solen glider frem og tilbage mellem skyerne og himlen er aldeles lyseblå. Herinde i stuen er der dejlig varmt. Jeg nægter at fryse og når jeg sådan går ud, ligner jeg en godt polstret Micheleng mand, men jeg er ligeglad. Elektrikeren er her for at ordne det sidste el og snart – håber jeg – kommer de sidste billeder også på plads. For hvert lille nøk, sker der en tilfredsstillende oplevelse af, at nu er vi snart færdige med projektet her. Det dufter af blomster og det er dejligt at komme hjem og fornemme deres velkomst. Jeg bliver stadig meget glad af både at se og dufte de flotte buketter.
Vinteren nærmer sig på alle måder sin afslutning, selv om den prøver at bide sig lidt fast her til slut. Der er sat dato på både mit og Mollys afdansningsbal. Fyraftenssangmøder går også på held og stille og roligt kan vi begynde at se frem til både lysere og lunere dage.
Jeg vil tage foråret i møde på Mallorca og ønske, at mandeltræerne endnu blomstrer. Har udsat til nu, at kigge på mit hotel. Det ser godt nok meget kedelig og 70èr agtig ud. Slet ikke så hyggelig og romantisk som i Italien. Jeg håber på, at jeg er i stand til at komme rigtig rundt på øen uden bil, men på gåben og lokale tranportmidler. Ellers kan det blive en lang affære. Jeg sætter min lid til min nysgerrighed og eventyrlyst. Noget viser sig nok og vil sikkert skabe energi på den gode måde. Men kufferten er irriterende for lille. Det er svært at proppe både varmt tøj og tøj til lidt varme og især de forskellige sko og bøger ned i den mængde, jeg gerne vil medbringe. Luxusproblemer må man sige.