Tags

, , , , ,

Nivågård viser Blomster Jensens billeder og holder Folkekøkken.


Johan Laurentz Jensen en af mig foretrukken blomstermaler. Dog undrede det mig, at man på Nivågård slet ikke nævner at han fik vejledning af Eckersberg i figurmaleri og at han faktisk også malede portrætter. Nå, men det er jo rigtig at han er mest kendt for sine smukke og farverige blomster, frugter og køkkenurter. Ofte garneret med små fluer, sommerfugle og dugdråber. Jeg var så glad for, at jeg trodsede kulden og tog af sted og havde et par dejlige timer med en skøn veninde som jeg ser alt, alt for sjældent. Gensynet med Nivågård som har lagt sig i selen for masser af gode initiative og et Folkekøkken, var bestemt også dejligt. Der skal ikke gå så længe imellem. Maden var virkelig god og lagde en positiv ramme om vores gensidige up datering. Når man ses så sjældent når man ofte ikke meget længere.
En ekstra rosin i pølseende er Rececca Louise Law vidunderlige udsmykning af et rum med levende og tørrede blomster. Der kunne vi sidde og drømme og sommerdage, hvor vi samlede blomster og vinterdage hvor vi satte dem sammen og pyntede – jeg min lille altan, hvad min veninde ville hitte på, ved jeg ikke. Den unge kunstner bruger så vidt mulig “genbrugsblomster” og vilde græsser – sådan har jeg forstået det. Selv går mine smukke buketter heller ikke til. Jeg klipper rosenhovederne af og tørrer dem. De holder farven i en dyb krukke og er fantastisk at sprede for fødderne af et brudepar eller på en dug til en romantisk middag.
Nu hyler blæsten lige så vildt som i går og de hjemløse søger sammen i iskolde tunneler ved S banen og sidder på den iskolde jord og tigger. Jeg får forfrysninger blot af at se derpå. Vil man ikke give dem en skilling, kan man købe dem en kop kaffe og en varm bolle. Forære dem den vinterjakke der aldrig bliver brugt. Nogle lune sokker, vanter og huer. Det er så forrygende trist, at se vores samfund blive mere og mere opdelt i dem og os – på alle måder