Jeg står lige af cyklen siger Elton.


Så har mormor sagt goddag til de to mindste. En klatøjet, men supersej patient og en lillebroder, der også er sløj. Her keder vi os ikke, det er bare med at være super opfindsom og mega rummelig. Den lille fyr tog jeg under armen og med hjem. Han skulle lige besigtige arealerne og fandt dem helt i orden og faldt derpå pladask i søvn. Og da sommertiden rykker frem i nat og uret stilles frem som havemøblerne også burde, skal jeg sikkert op med solen. Men vi burde egentlig kunne udsætte sommertiden, lidt i det her elendige vejr.
Nu er der afslapning med en fransk film, skønt nyhederne fra det land i dag, igen er ganske forstemmende.
Jeg får sådan en lyst til en frisk baget og brie, samt ikke mindst et glas rødvin. Tænker tilbage på de gode sager jeg ofte købte i de franske supermarkeder eller på markeder og spiste enkelt og lækkert i en vejgrøft med udsigt til fantastiske solsikkemarker. Eller dengang jeg gik rundt i Monet Have og drømte om, at gå hjem og lave præcis sådan en eller køkkenet. Indbydende smukt og enkelt, men et slid for kokkepigerne. Dengang var mad rigtig god mad.
Når jeg i dag tænker på den måde, vi producerer såkaldte fødefarer på, får jeg næsten madlede, for slet ikke at tale om den grusomhed vi udfolder overfor sagesløse dyr. Hvor er det mærkeligt, at vi kan få os selv til at sætte tænderne i den slags kød. Jeg skal ikke tænke for meget over den slags, uden i det mindste at handle meget anderledes selv i den daglige husholdning. Det er ikke helt nok at købe økologisk og spise mindre kød. Måske er det underbevidstheden der hjælper en. Mine øjne faldt i hvert fald på en annonce om et højskoleophold, hvor jeg kunne lære at lave vegetar mad. Det må bestemt være et skridt på vejen.