Tags

, , ,

På biblioteket for at lege.


Gode råd kan være dyre, når den private vuggestue står for pasningen. Hvad hitter men på til en på godt et år, når man ikke er rigtig indrettet. jeg mener har pæne gulvtæpper. Mahonieborde, bøger på hylderne, porcelæn og glas i børnehøjde og den slags? Først leger vi med alt legetøjet og spiser morgenmad. Får en lille søvn, men så må der ske noget. På med flyverdragt og hue, under stor ståhej og dernæst ud i det dejlige vejr. Der var vi heldige og endnu mere heldige var vi, da jeg mellem nogle husblokke ikke langt fra hjemmet, fandt et skønt hønsehus med de mest velpassede frk. Kluk og Skruk. Højbede og et flot drivhus. Det vidner om, at man i de husblokke kommer hinanden ved. Der var så hyggeligt og pænt. Hønsene viste sig fra deres selskabelige side og gokkede på livet løs. Så kunne den unge mand med egne øre, høre, at det bedste siger om hønsene i hans bog er helt rigtig. Næsten.
Videre til byggelegepladsen hvor de tre heste var ude. Hvilken herligt ting. De er så store, at de er til at få øje på om end de ikke er særlig selskabelige og ikke gider nærmere sig indhegningen og hilse pænt på os.
Men det måtte jo få en ende. Herfra gik turen til biblioteket, som i anledning af den forestående påske, havde arrangeret karsedyrkning i hjemmelavede kaniner/harer og mulighed for at tegne. Her gjorde det ikke noget, at man kun var et år og griber om en blyant, som var det en stålstang, der bare skal tyres rundt på papiret og anet underlagt. Efter nogle ødelagte stifter i farveblyanterne gik vi over til at så noget karse og lege med de robuste legeting. Gå ind i små huse og holde balancen på en lang hund. Og ikke mindst glo på de store børn, som bare gav den gas og ikke kunne sidde stille ret lang tid af gangen.
Det var sørme godt vi var så heldige.