Tags

, , , , , ,

Frodig og flot sad kvinden oven over al ting, da jeg kiggede op i Nansensgade.

Susanne Brøgger havde skrevet teksten til en koncert for Lou, som jeg i aftes oplevede i Arbejdermussets festsal. Jeg bad om at få lagt teksten ud på nettet, for den har jeg brug for at genstudere. Den var som ofte – med Susanne Brøgger – dyb og ikke så lige til. Lou Andreas-Salomè var psykoanalytiker og vendte 1900-tallets kvindesyn og de gængse opfattelser af kærlighed og ægteskab på hovedet. Man skulle spidse ører og koncentrere sig i de næsten to timer forestillingen gik hen over scenen. Og det hele gjorde et sært dybt indtryk på mig. En af de forestillinger, som jeg sikkert aldrig glemmer og som jeg aldrig kommer til at forstå 100%.

I aftenens lune spadserede vi til Nansensgade efter forestillingen og fandt et lille, bitte madsted. Glemte at se efter hvad det hed, men et mande navn: Måske Phil`s oliven?

Tapaslignende retter, veltillavede, næsten gourme` og orange bobler til. Mig altså. Bagefter måtte vi lige gå en lille tur og jeg stødte ind i damen på billedet, før jeg i få kølige regndråber cyklede hjem. Helt uden at blive våd, men med de små stænk på huden, som var ganske dejlige.

Hjemme har jeg fundet ud af, at min gamle varmedunk fyldt med koldt vand og lagt lidt i fryseren, er alle tiders til at køle sengen og mine fødder ned i tropenatten.

Lige nu er jeg fyldt med energi og er gået amok i antiflamatorisk madlavning. Nu skal jeg bage et squash-rugbrød og moffins lavet på søde kartofler. En ny veninde som ikke tåler almindeligt brød bliver prøveklud. Og til aften står den på brøndkarsesuppe. Der er virkelig mange tiltalende opskrifter i den lånte kogebog. Og jeg føler mig som sagt lettere og meget energisk. Det er interessant dette her.