Tags

, , , ,

Sprit ny og direkte import fra new York…vinterens nye pels.

Sikken en weekend fredag aften med stor koncert, har jeg fortalt. Lørdag bød på moderne opera koblet med cirkus. Jo, skam! Og det var ikke kedeligt. Mit skønne barnebarn Caroline ledsagede mig til forestillingen Satyagraha som foregår i Sydafrikas drøje apartheid-periode, hvor en ung Mahatma Gandhi lader sig inspirere til sin stilfærdige revolution i hjemlandet, Indien. Vi havde øjnene på stilke og ørene slået helt ud for at følge med og forstå. Men hvilke utrolige udfoldelser der åbenbaredes for hvor øjne og ører. Som Caroline rosende sagde: “Det er da ikke hver dag man oplever mennesker der kan synge opera, lave skuespil og akrobatik”. Alt sammen ledsaget og fulgt af iørefaldende komponisationer og til tider næsten hypnotisk musik.

Vi kom sent til køjs og søndagen havde sine aftaler. Først på loppemarked med en dejlig veninde. Jeg havde besluttet, at jeg intet – INTET – skulle have. jeg har ting nok. Det skulle være en hyggelig vandring mellem boderne og bagefter mere snak med kaffe til.

Og hvad skete der. Først faldt jeg over nogle lækre danske dyr. Dem måtte jeg have. Så lå der den yndigste, prinsessenederdel, et fint mærke til kr. 10,00. Den røg ned i tasken. Medens veninden bladrede i et tøjstativ faldt mine øjne på et par sprit nye læderbukser med mærkeseddel på. De var lækker, lækker kvalitet og havde kostet mere en kr. 2600. Da jeg fik dem tilbudt for en 50èr, kunne jeg ikke modstå det. Og så var der da også den skønneste kjole til 30. Nu skulle det være slut, lad mig komme væk. Jamen, der stødte jeg så lige ind i to gamle hvide dynebetræk med mellemværk. Jeg kunne se det for mig. Kridhvide dynebetræk med mellemværk og mine flotte franske pudevår, som aldrig rigt er blevet brugt. Altså dem med flæser og blonder.

På vejen væk stødte jeg ind i en ny pels. Den var så sjov, at den måtte prøves. Nu udbrød de omkringstående kunder: “Det er lige dig”. UBS! Nu er jeg igen ejer af en pels. Denne gang af kunstig materiale, men den bliver fed til mine læderbukser og lange støvler. Tro mig!

Dagen sluttede med den dejligste film Lykkelænder i Cinemateket. Sjovt at gense steder jeg lige har været og de kraftfulde billeder blev lidt af et svar, på noget af det jeg savnede på min tur. En dokumentar på godt og ondt.