Tags

, , ,

Bernstoffslot som kulisse for gårsdagens koncert.

Tidlig op og være vuggestue. Det tager på kræfterne, så nu er der dømt en lille mormor-blund på sofaen inden aftentræning og afslapning i ensom og STILLE majestæt – det trænger jeg til.

Forsøgte at læse weekendens avis, men vågner ved at jeg snorker højt og det skal jo kun være et lille blund ellers går det ikke at sove i nat. Jeg er kommet i den alder, hvor jeg har uendelig svært ved at falde i søvn. Den der knap som skal stoppe for tankerne er gået i udu og virker meget, meget dårligt. det kan være skrækkelig irriterende, for det er tit en slags katastrofetanker eller vågent mareridt. Gad vide hvorfor det er sådan? Læste en artikel om frygt og angst og har glemt det hele igen.

Det positive udgangspunkt er, at der bliver ryddet op eller lavet en slags forebyggelse, hvis det værste skulle ske. På den anden side er jeg ikke så sikker på, at den slags forebyggelse kan lade sig gøre. Tænker tit på min far, det var især ham, der havde brug for, at vi ringede og sagde vi var kommet godt hjem, når vi havde besøgt mine forældre. I den mellemliggende periode var han ikke særlig urolig, men lige netop når vi havde været sammen. Måske er det sådan det er. Når man har været tæt sammen med dem man holder af og de igen tager bort.

Når det er sagt fryder jeg mig over det klare vejr. Høstvejret, som jeg kalder det. Med den høje himmel. luften som har fået en anelse skarphed og er ligesom renset ren efter bygerne. Solen som fortsat luner og gør det svært, at bestemme sig for hvilke klædningsstykker der skal bruges netop i dag. Fandt på noget der passede og spildte naturligvis på min bluse. Det må også høre med til alderdommen. Jeg spilder konstant på mine bluser, eller mest på de nyeste og får pletter, der ikke kan vaskes af. Jeg burde evigt gå med forklæde eller hagesmæk…en stor en, altså.