Tags

, , , ,

Når vi har begyndende september vejr og løvet farves i de smukkeste brune, røde og gule toner med sol på, så får jeg sol indvendig.

I dette smukke vejr får jeg solskind indvendig. Himlen ligner et maleri i lyseblåt med flotte hvide skyer. Græsset er smukt og grønt igen og nyklippet. Det ser fantastisk rent og pysseligt ud. Borde og bænke på plænen er besat af unge og gamle som nyder kaffen i det gode vejr. Træerne vifter med grenene og giver glimt til knaldrøde rønnebær og yndige paradisæbler. Jeg er så glad og i godt humør i sådan et vejr. Og taknemmelig for at jeg får lov til at opleve alt dette på en heldig plet på jorden. Støvsuger og prøver at gøre det fint herinde også. Piller blomsterne i altankasserne, som synger på sidste vers og pakker sammen til den forestående rejse. Der skal tænkes mange måneder frem, mon jeg kan have det hele? Man kan ikke længere flytte sin postadresse midlertidig med mindre man kontakter afsenderne direkte. Avisen kan afbestilles og madkassen ligeså, men ellers er jeg jo ikke sikker på hvem der sender breve til mig. Nå! Guderne skal vide, at der er længe mellem, at der ankommer noget interessant til min postkasse. Og reklamefolket kan du ikke opdrage til at lade være med at fylde skrammel ind til mig. På trods af nej tak til reklame skilte.

Det gode ved at have børnebørnene meget, er udover at være så privilegeret, at få den tætte kontakt, at jeg også påskønner mine FRIDAGE. Det kan være helt svært at fatte, alt det man kan nå på disse dage. Jeg kommer ligesom med igen. Lidt den følelse jeg kunne få da jeg var arbejdsramt og fik noget fra hånden på to do listen derhjemme. Mon ikke også jeg skal være taknemmelig for, at jeg bliver holdt i fysisk fin form. det er slet ikke så tosset.

Og så får jeg hørt lidt radio. Der er trods alt gode udsendelser og jeg bliver informeret om ting jeg ikke vidste og inspireret til nye aktiviteter. I dag hørte jeg noget, der næsten gav mig lyst til at prøve et ophold på et refugie. Det havde jeg ikke lige set komme. Men blandt andet hørte jeg en sige, at den næsten afmagt, som jeg også lider af, af og til, over alverdens dårlige nyheder. Fik vendt sit liv om og begyndte at se det ligesom indefra og ikke udefra. Eller noget i den retning, altså at blive mindre præget af den strøm af grusomheder, der strømmer ud af radio og tv. Så fik  hun  et andet ståsted blev mere robust og holdt mere fast i sin gode verden. HM! Svært at forklare.

Når det er sagt, har jeg længe kredset om det at være stille, at kunne meditere og tømme den indvendige skraldespanden. jeg har bare ikke været særlig god til det og tro, tror jeg ikke rigtig på.