Tak for dine dejlige tekster og din musik Kim

Tags

dine sange hører til vigtige oplevelser i mit liv, farvel Kim, jeg vil savne dig, vore børn legede sammen

På vej til Svendborg.

“Hjemme igen” fyldt med sorgen over, at du Kim ikke er her mere. De mange mindeudsendelser og tilkendegivelser om din bortgang fylder mig på en måde med mange forskellige minder og en tomhed, som kommer når fyrtårnene i mit liv slukkes.

Du var et af dem. Vi lærte hinanden at kende dengang du endnu var gift med Marianne og Pelle var en lille dreng. Min datter Christel og Pelle legede sammen, når Marianne og jeg passede vores mange aktiviteter og havde ungerne med. Du spillede og din musik kom til, at lave et uudsletteligt aftryk på mit liv og mange af mine personlige oplevelser, er krydret med din musik. Du malede historier og aktuelle samfundshistorier med dine tekster. Jeg tænker så tit på, at i moderne sange gentager man blot en eller anden tekstlinie igen og igen. Skønt dine sangtekster ofte blev karakteriseret som naive, så malede du en historie fra det virkelige liv. Og så var du din egen. Ægte.

Kvinde min vil for altid være tæt forbundet med mit livs kærlighed. Og din musik gik videre til mine børn og måske også til mine børnebørn.

Det er med et stort vemod, at jeg oplever, at der kommer store huller i mit liv, når I mine fyrtårne, venner og familie forsvinder for mig. I uhyggelighøj grad forstår jeg hvor trist og ensomt det kan føles at blive meget gammel og ladt tilbage.

Det var været en besynderlig weekend a øen, som man siger og nu tilbage. Jeg savner mine børnebørn. Godt de snart kommer over til mormor. Jeg lærer noget og bliver klogere på noget og synes det er godt, at jeg gjorde dette valg. Tror det er nødvendige erfaringer jeg drager nu.

 

Politijagt på Fyen og omegn

Tags

oplever politijagt på tæt hold, skal tage min intuition alvorlig, t

Eftersøgt eller?

Nej! Heldigvis ikke mig. Men jeg må ærligt tilstå, at når sådan en politijagt pludselig løber af staben rundt om ørene på mig, så ranager jeg da lige min hjernekiste for om jeg har været på det forkerte sted, på et forkert tidspunkt med de forkerte mennesker.

Netop som Ærøfærgen skulle lægge til og der skulle køres fra borde lød beskeden, at broer og færger lukkede til og fra Sjælland. Stort æv! Men med en tyrker tro på, at sporet til Sjælland snart ville åbne om end med visitation fortsatte den smukke tur mod broen. Jeg havde ret, der blev åbnet igen netop som bilen ramte Nyborg. Desværre havde bilens ejer og chauffør ikke lyst til at køre videre og ønskede en kop kaffe og ville gå tur i Nyborg. Det betød naturligvis at køen foran os voksede og voksede og der er ikke meget at kigge på en fredag eftermiddag i den by og omegn. Temmelig køligt var det også. Derfor besluttede jeg, at tage et tog hjem og kl. 18.30 kunne jeg heldigvis træde over min dørtærskel efter en hurtig og tryg tur og hjemmefra betragte hvad der røbes om jagten.

Således vil den 28. september 2018 overgå som en bemærkelsesværdig dag i mit liv. Det blev også en dag, hvor jeg igen blev mindet om, at jeg SKAL tage min intuition omkring mennesker alvorligt og når jeg ikke gør det første gang, bliver jeg skuffet og udsat for triste og ubehagelige oplevelser.

 

 

På Erikshale

Tags

at vandre på Erikshale er vand til begge sider, men blæsten har lagt sig, når du går på Erkshale kan du kigge til Langeland og Bagenkop, tusmørket stunder til og endnu en dag er brugt op, vejret er foranderligt

Udsigt fra Erikshale ind overe byen Marstal.

Ingen tvivl om, at erikshale må være et vidunderligt bade- og sommersted i dejligt vejr. Nu i det mere kølige og omskiftelige vejr, er det imidlertid også ganske betagende, at gå på den lange snoede landtange og til sidst stå få meter fra byen, blot afskåret fra at være der af vandet i havnen. Det er rigtg strandeng med fugle og planter og sikkert en masse insekter, der ikke lige for tiden stiller sig til skue. På grund af den kraftige blæst jages vandet ud og ind af den lave bugt, præcis på kysten ved Ærøskøbing i går.

Når man ikke kan komme længere ud af landtangen ender man ved en skøn plet hvor der engng har ligget et kalkværk. Nu står kun ovnen tilbage og minder om fordums storhedstid. Ovnen er malerisk og her er borde, bænke og grille og dejlig læ.

At ro hertil en sommerdag, må være det ultimative pick nick sted.

Nu blev det til en lille æblepause, med de gode æbler fra plænen ved mit hus. Der er ikke så mange af dem, men de smager faktisk ganske dejlige.

Tilbage til byen, kunne vi lige nå ganske få indkøb i Brugsen og så sidde i solen ved havnen og kigge udover det smukke vand og en flot tomaster, som havde lagt til kaj.

Ellers må jeg indrømme, at det har været en meget stille dag og jeg nyder roen og en god bog. Ikke lige en jeg ville have valgt, hvis den ikke stod på reolen, men nu fanger og fængsler den mig. Vasketøjet klarede sig selv, medens jeg gik tur og nu er det blæst næsten tørt i vinden. Jeg har indsnuset den liflige duft af rrent vasketøj fyldt med vind og frisk luft. En luksus ved at bo på landet, som jeg sætter uendelig stor pris på.

Til folkedans i Ærøskøbing

Tags

90. årig harmonikaspiller med fut i, man kan ikke være sur og trist når man danser

Så blev døren åbnet til en ny god oplevelse.

Endelig indtraf aftenen, den første danseaften i Ærø Folkedanseforening. Det blev en skøn aften med dejlige dansetrin og smil hele vejen rundt. Man kan altså ikke være hverken sur eller trist når man danser.

Jeg havde lokket min nabo med. Lad os kalde ham Peter. Han var lidt beklemt ved situationen, men tøede op, da han så flere bekendte fra sin squeredansering. Den første vi mødte var en 90 årig kvinde med sin harmonika. Det var sådan en flot musikalsk følgeskab vi havde. 2 harmonikaer og en violin. En herlig danselærer eller fordanserinde og aftenen forløb med sang og trin og på midten medbragt kaffe.

Imponerende og således endte endnu en dag på den gode måde. Jeg sov ind til en stor flot fuldmåne og vågnede udhvilet og frisk til et nyt gæstebud. Det betød forberedelse af aftensmad og tilrettelæggelse af et program. Man må håbe det bliver påskønnet.

Samlede nedblæste æbler op i haven og fik lavet en lækker æblegrød. Helt fin og lyserød var den. Og endnu et par kæmpe rødspætter forlod fryseren og røg på panden. Imidlertid erfarer jeg, at folk nu om dage, ikke ved hvordan man spiser en helstegt rødspætte. Og jeg tror heller ikke de synes, at det er en særlig fin spise. I det mindste ikke sætter lige så stor pris på det, som jeg. Det er næsten ligesom børnene, der tror at gullerødderne vokser i plastikposerne og derfor ikke synes at en nyoptrukken gullerod smager 100 gange bedre, end de næsten industrielt fremstillede.

Nå, jeg tænker ihvertfald selv, hver gang på min banrdoms besøg i Lille Strand når bådene blev slæbt op og familiens skipper eller drengene kom hjem med de største rødspætter, jeg nogensinde har oplevet. Fiskene vred sig på panden under stegningen. Det var gudespise og det er det fortsat for mig.

Bibliotekbøgerne er blevet afleveret og nye hentet under dagens tur til byen. Kakao er drukket på Den Gamle Købmandsgård og gaderne endnu engang gennemtrawlet.

Nu har natten sænket sig og jeg vil lægge mig. Blæsten er stilnet lidt af til natten og her er næsten helt stille.

Min terapi virker.

Tags

dame med batteri overhaler mig, duften af selleri gør mig så glad, findes der overhovedet suppehøns mere?, koger suppe af friske råvarer og mindes min far, rengøringsterapi virker på mig

Duften af selleri vil jeg ønske mig på flaske.

Som I hørte i går, er det ikke helt let for mig, at omstille mig fra selskab 24-7 og til min alenehed. Men jeg sov godt og gik i gang med min terapi for den virker altid. Først en ordentlig omgang rengøring på toilet og bad, en tur rundt med støvsugeren og støvekosten. Humøret stiger mange grader allerede. Det gør det jo heller ikke ringere at solen smiler ind af vinduerne og sender smukke striber hen over gulvene.

Så beslutsomt i gang med at koge suppe. Nu smiler jeg næsten. Duften af selleri, porrer, gulerødder og friske krydderurter, burde man kunne få på flaske. Det er den skønneste duft, jeg kender. Tænker på min far og ser ham travlt beskæftiget med at lave sin helt fra bunden af klare suppe. Kogt på masser af grøntsager/suppevisk, et kraftben og måske en suppehøne. Bagefter delte han og jeg suppevisken. NØJ! Hvor den smagte godt. Var der høne i suppen, sloges vi om at spise hønseleveren. Nogle gange delte jeg den med mor, så kunne far spise hjerte, kråse og gumpen. Var det grønkålssuppe kogt på grisetæer og en enkelt hale, fik jeg lov at spise grisehalen til middagen. Og jeg elskede det. Kan blive helt salig ved tanken. Så kunne resten af familien, for min skyld, gerne gnave de hårdt stegte grisetæer. Findes der mon rigtige suppehøns mere?

Således opmuntret og i fint humør spændte jeg cykelklemmerne og fandt handskerne frem. Trods solen er det blevet koldt. Afsted til Finns Bageri i Søby efter ny forsyning af hans vidunderlige rugbrød og denne gang en pose græskarkerneboller. Skulle også støve en postkasse op og sende et fødselsdagskort. Mødte postbuddet, som spiste sin frokost på en resteplads, og så kunne han jo lige så godt få mit brev med. Benene må være blevet bedre. Det tog ikke så lang tid at cykle frem og tilbage i dag. Jeg blev overaltet undervejs af en dame med batteri. Medens jeg pustede op af den lange bakke, strøg hun forbi med rank ryg og et frisk: “Hej”.

Nu er det øverste lag af øen afdækket. Det bliver interessant om jeg kan komme et spadestik dybere i lokallivet. Lægger planer for hvor jeg skal være udfarende. For der komme ikke noget ind af brevsprækken her. Folk er skam søde nok til at vinke og nikke, men derfra kan der være langt til et nærmere bekendtskab. Tror jeg. Vi får se.

 

 

Dårligt tidspunkt at gå ud

Tags

finder svigersønnens aner på Marstal kirkegård, haglbyge det ene øjeblik og sol det næste, igen alene hjemme i det lille hus på øen, jeg har klokkespillet til gode

Lidt svært at få alle de smukke skibe i Marstal kirke med på billedet.

Skulle lige give naboen en besked og hente kartofler. Det tog kun et øjeblik, men en haglbyge gjorde mig i løbet af nul komma fem drivende våd. Nu skinner solen varmt gennem vinduet. Så det var et dårligt tidspunkt, at gå ud på. Jeg ved det er koldt udenfor når jeg ikke befinder mig i en stribe sol. Blæsten er lidt vild og temperaturene faldet drastisk siden min ankomst.

Gæsterne er rejst og her er blevet meget stille. Det er faktisk det værste ved, at have gæster. Jeg vender mig til selskab og finder det en anelse svært igen, at være alene hjemme med mit lille hus i den sorte nat. Om dagen har jeg fart på og dagene forsvinder som morgendug for solen.

Samler sjovt formede æbler på min plæne. Nogle af dem smager virkelig godt.

Har også været i Marstal for at handle ind i Brugsen og lige suse en tur rundt på den gamle kirkegård for, at hilse på svigersønnens aner. Her ligger nogle af de mere prominente fra dengang her var skibsredere til i byen. Ikke så få endda.

Fin sten skibsredder Albert Friis og frue har.

Pønser på hvilke nye eventyr der skal sættes i søen og læser så lidt i mellemtiden.

 

 

Søbygård indefra og ditto værftet i Søby.

Tags

æbletræerne bugner, koncerten i lasten på SAMKA koldt til det ulidelige, middagen hos fru Berg var aldeles glimrende, oplever Søbygård indefra, til guldtjeneste på Søbyværft

Når man ser hvor forfalden gården har været bliver man helt stum over hvilken håndværkskraft der er bag murene nu.

Når man ser billederne af hvor forfalden Søbygård har været, bliver jeg fuldstændig benovet over hvilken håndværkskunnen- og kraft der står bag det smukke bygningsværk nu. Inde er der ikke meget at se og efter min mening også for lidt og for kedelig fortalt historie. Det var endnu en udstilling om skibsforlis og ingen tvivl om, at sømandsskab og forlis hører øen til. Lidt for meget ovenpå Søfartsmuseet i Marstal og jeg ville nu gerne have været mere under huden på livet på gården.

Men smukt er her og en sommerdag med madkurv ville være helt unik til en dejlig dag. Vi krydrede oplevelsen med en tur op til møllen på bankerne bag gården eller foran om man vil.

Senere på dagen gik det med bussen til Søbyværft, hvor der blev holdt efterårsgudstjeneste for fulde huse. Det var en køligt, at sidde der, men sjovt at opleve og have udsyn til vandet gennem den store port. De allestednærværende ildsjæle i lokalrådet havde sørget for kirkekaffe og hjemmebag og det var bestemt prikken over ièt. Så kunne der også lige veksles ord med naboen og andre som man kender. Det var blevet temmelig køligt inden vi kunne hoppe på busssen hjem igen og der er bestemt ikke meget at kigge på i Søby en søndag eftermiddag i slutningen af september. det skulle da lige være de bugnende æbletræer.

Der er het utrolig mange dejlige æbler på træerne.

I går aftes nåede vi også at fryse os helt blå i det gode skib SAMKA, hvor vi skulle høre musik. Opgav det efter første sæt, og måtte køre hjem for at tø op. Havde derimod en skøn middag hos Fru Berg på havnen inden koncerten. Det kan varm anbefales.

Sct. Albert, Ommelshoved og Marstal Museum

Sct Albert er resterne af et gammel borganlæg og en ret stor kirke med tilhørende kirgård.

Egentlig skulle første del af turen gå til Rise bryggeri og til tobaksplantagen, men der var ikke rigtig overensstemmelse mellem de tidspunkter, jeg havde fået og dem man nu bruger her i slutningen af september. Så vi nøjedes med at betragte den fine hvide gård hvor bryggeriet bor udefra og køre videre mod Marstal.

Her nåede vi lige at skridte resterne af Sct. Albert af inden regnen stod ned i stænger og gjorde os våde. Vi fortsatte turen til landsbyen Ommel og den lille naturlige havn Strandby. Her fik vi lige et par solstråler og strakt benene inden turens plan om at gå Ommelhoved rundt. Vi nåede ud til sidste stop for biler og fik regntøjet på. Undervejs med sigte på Ærøskøbing, blev vi enige om, at det var for lang en tur og vendte om. Næsten henne ved bilen åbnede himmelens sluser sig og det stod ned i tykke tove. Madpakken blev spist i læ, medens vi betragtede regnen.

Med kig mod Ærøskøbing.

Endelig blev det opholdsvejr og vi kunne besøge Marstal Søfartsmuseum. Stort museum med så mange modelskibe, flaskeskibe og billeder af skibe, at det næsten var for meget for sådanne ikke-sø-mænd, som os. Og ingen cafe`at reste på og få en kop styrkende kaffe.

Så vi måtte hjem og sætte vand over. Inger havde lavet den skønneste fødselsdagskage, så lækker, at jeg måtte spise to stykker. Tror det er 10 år siden, vi sidst fejrede hendes fødselsdag sammen og det var i Santiago De Compostello, hvor vi mødtes foran kirken som pilgrimme.

Hej unger bemærk det gamgle ur på væggen. Sådan et som vi har på ødegården i Sverige. Hvad kan forbindelsen være?

Gunnar Hammerich`s hus og meget mere.

Tags

Æreskøbing trevles op fra a til z, finder en gammel træform til at lave håndklappede mursten i, frokost i tørvejr på røgeriet, gør vilde indkøb i hemmelighed

Når en samler går amok sker der sjove og unikke ting. det kan man opleve i Gunnar Hammerichs hus.

Æreskøbing Museum er lukket i hele 2018, idet den nye inspektør og hans folk er i fuld gang med at foreberede en ny udstilling og der skal skrives mange tekster og meget, meget mere. Alligevel gav han sig til til at åbne Gunnar Hammerichs hus for os og viste os rundt og fortalte for os en ½ times tid. Som altid finder jeg det facinerende at trave i et spændende menneskes fodspor og høre og se mere af den historie. Det bliver så levende i et hus, hvor tingene fortæller og her var ting fra loft til gulv, fra kælder til kvist. Selv væggene fortalte om fest og bægerklang om et levet liv.

I tørvejr nåede vi en god lang tur bagefter ud til Ærkøbings søde og sjove badehuse og dræmte hver især om, at eje sådan et en sommerdag og sidde der på terrassen og soltøre.

I generationer går disse yndigheder videre i familiernes eje.

Sulten og præcis i tide nåede vi røgeriet og fik fanget lidt frokost og kom i tørvejr inden regnen styrtede ned og blæsten sendte kaskader af vand gennem de brostensbelagte gader.

Nu skulle dukkehusene besigtiges og gade op og gade ned travede vi. I en sjov butik gik vi shop amok og jeg røber ikke hvad jeg købte. Ind på den Gamle Købmandsgård og drikke kaffe i dejlig stemning og se på brudeparrene der gik ind og ud af bryllupsbureauet ved siden af. En enkelt hjemmebrygget smagsprøve på den lækre whisky og så flere gader. Kigge ind i Blåbærbutikken og finde en sjov tørresnor og med et faldt jeg for en gammel træform, brugt til at håndklappe mursten i. Sådan lidt for at sætte en prik over besøget på den gamle teglværksgård.

Lettere brugt nåede vi med bussen hjem og fik stegt de pivfrisk rødspætter, falde om i sofaen og høre vinden tude udenfor. Vi ønsker tørvejr i morgen til nye ekspeditioner.

En gammel teglværksgård og mere historie.

Tags

en gammel teglværksård, Op i skjoldnæs fyr, planter fra urtiden - oprindelig skov, spændende lokalhistorie

På Kammerrådets gamle gård fik vi gårdens og familiens historie i pixi udgave.

Søde mennesker har inviteret mig indenfor i Fødevarenetværket på Ærø og i dag skulle vi besøge et par som driver en gammel teglværksgård med respekt for historien og med et økologisk udsyn for fremtiden. Her i haven bag gården med udsigt over vandet, blev vi budt på hjemmebag og kaffe, medens historien om den gamle gård blev foldet ud. Senere var der markvandring og en dygtig og vidende mand fortalte om oprindelige planter og træer. Tænkt engang, her findes noget af den ur/oprindelig skov, gemt i hegn langs markerne. træer og buske hvis gener er så langt tilbage og heldigvis endnu ikke inficeret, splejses eller andet smart med senere eller nutidige vækster. Jeg bliver helt utrolig taknemmelig over at opleve den slags lige for øjnene af mig. Helt overvældet blev jeg, da jeg i et kort glimt så stuehuset indvendig med dets malede tapeter og lofter. Gamle gulvplanker og paneler. Min dybeste respekt for de mennesker, der med stor kærlighed lever i og omgås disse skatte.

Fra morgenstunden har vi været på farten. Ad små veje tog vi Ærø i “besiddelse” og besteg Skjoldnæs Fyr. Fik os et godt kig til såvel Fyn, Als som Tyskland inden blæsten og regnen jog os ned til en tur rundt om spidsen af øen.

En meget smal dør fører op i fyrtårnet.

Ved Vitsø kom vi til at jage gæssene op. det lignede nærmest sort sol, så mange var der og på en kølig bænk spiste vi vores klemme medens vi lyttede til det klukkende hav. For resten blev det nu også til en stille skovtur gennem en meget smuk bøgeplantage med det flotteste shelter jeg har set.

Her ville man virkelig føle sig velkommen.

Jeg fik kun fotograferet en lille flok.