Tags

, , , ,

 

Smukt pyntede borde med efterårets overdådighed i en meget smuk renoveret avlsbygning.

Det blev en skøn aften på Søbygård, hvis smukke koncertsal dannede rammen om en candle light concert med linnea Villen, Mads Vinding og Andreas Rune. Klassisk, jazz og folkemusik – i den rækkefølge – var deres kernekompetencer og blandet var det en herlig musisk oplevelse.

Og på trods af at TV forleden kunne fortælle, at der på Ærø er en sand overflod af hankønsvæsner især mellem 20-29, gør det sig bestemt ikke gældende for det gråhårede segment. Som alle andre steder er det kvinderne som er udadvendte og sociale. Ved vores bord sad 9 kvinder i alderen 65-80 og en mand. Han var tydeligvis med sin kone til koncert.

Så piger leder i efter en mand, skal i nok ikke tage til Ærø og lede, hvis I er meget over de 30 år. Griner.

Eftermiddagen i dag er brugt på et kommunalt Tilflyttermøde. Det er genialt, at opprioritere tilflytning som Ærø kommune gør det. Jeg talte næsten 100 fremmødte, de fleste ankommet indenfor de sidste 4mdr. Rigtig mange børnefamilier. Jeg tror bestemt udkantsDanmark kan lære rigtig meget af det som Ærø gør. Man har en bosætningsmedarbejder og hun er god. Tager hånd om nytilflyttere, guider og hjælper, støtter og rådgiver. De gratis busser er medvirkende til at alle kan komme rundt fra skolebarn til pensionist. De mange aktive foreninger som indtroduceres og kan gøre opmærksom på sig selv og deres tilbud. Udlevering af en god lokaltelefonbog og en hel indflytterkuffert med gode tibs og små velkomstsgaver. her er mangel på sygeplejersker og sosuassistenter samt håndværkere. Det lader til at de fleste af dem der tager springet faktisk kommer i job.

Endnu en fin oplevelse. Man føler sig velkommen og livet er oveskueligt og vejen til såvel politikere som embedsmænd gennemsigtig. Jeg tror faktisk folk herovre føler de har indflydelse og uanset politisk tilhørsforhold er samlet om, at råbe Christiansborgpolitikerne op. Det er mod de sidste der er en lede, hvis der findes politikerled her på øen.

Aftenstemning på cykelturen hjem fra Rådhuset.