Tags

, , ,

På vej til Svendborg.

“Hjemme igen” fyldt med sorgen over, at du Kim ikke er her mere. De mange mindeudsendelser og tilkendegivelser om din bortgang fylder mig på en måde med mange forskellige minder og en tomhed, som kommer når fyrtårnene i mit liv slukkes.

Du var et af dem. Vi lærte hinanden at kende dengang du endnu var gift med Marianne og Pelle var en lille dreng. Min datter Christel og Pelle legede sammen, når Marianne og jeg passede vores mange aktiviteter og havde ungerne med. Du spillede og din musik kom til, at lave et uudsletteligt aftryk på mit liv og mange af mine personlige oplevelser, er krydret med din musik. Du malede historier og aktuelle samfundshistorier med dine tekster. Jeg tænker så tit på, at i moderne sange gentager man blot en eller anden tekstlinie igen og igen. Skønt dine sangtekster ofte blev karakteriseret som naive, så malede du en historie fra det virkelige liv. Og så var du din egen. Ægte.

Kvinde min vil for altid være tæt forbundet med mit livs kærlighed. Og din musik gik videre til mine børn og måske også til mine børnebørn.

Det er med et stort vemod, at jeg oplever, at der kommer store huller i mit liv, når I mine fyrtårne, venner og familie forsvinder for mig. I uhyggelighøj grad forstår jeg hvor trist og ensomt det kan føles at blive meget gammel og ladt tilbage.

Det var været en besynderlig weekend a øen, som man siger og nu tilbage. Jeg savner mine børnebørn. Godt de snart kommer over til mormor. Jeg lærer noget og bliver klogere på noget og synes det er godt, at jeg gjorde dette valg. Tror det er nødvendige erfaringer jeg drager nu.