Tags

, , ,

Gensynsglæden var stor hos både børn og voksen.

Seje unger genforenes med mor som kom og hentede dem. Nu er de også hjemme hos far og hos mig er stilheden rungende. Jeg hører konstant den lille fyrs interesserede jubel og ordet: Edderkop, hver gang han fik øje på et stankelben og dem har vi mange af. Eller en flue. det var et fedt. Og skønne Mollys stemme som kværnede konstant, hvis det ikke var høje hvin og glædesudbrud. Først var jeg glad for, at de skulle med den første færge, men så blev jeg mere og mere betænkelig og ville gerne have beholdt dem. Længsel og savn er værst de første dage. Det ved jeg godt, så lærer jeg igen at leve med det. Og i aften er jeg så træt, at jeg sikkert falder i søvn, før hovedet når puden. Der er ingen der skal have sin sut i nat, eller for alt i verden ikke må vågne, når jeg lister ned for at tisse i nattens mulm og mørke. Og ingen som står op kl. 0.5 og vil nusse og se Ramasjan. Og tænk engang, jeg vil savne det hele.

Hytten er gjort rent og det første læs er vasket og strøget. Køleskabet er tomt, men jeg orkede ikke at tage på indkøb, skønt øens Netto har åbent til kl. 22 hver dag. Rugbrødsmadder er udmærkede. Og i morgen er der atter en dag. Nye gæster ankommer og det ender med, at jeg igen skal vende mig til at være helt alene i et lille mørkt hus, langt ude i det danske land. Græskarmanden står og lyser på trappestenen, eneste vidnesbyrd om de smås aktiviteter.

Tror jeg skal åbne for TV, har ikke set nyheder i en uge, på den anden side, er det sikkert ikke så meget jeg er gået glip af. Gætter på at Britta med de 111 millioner fylder mere end Dans Banks Svindel med milliarder. Konen skal i fængsel og bankdirektøren vel forgyldes med bonus og håndtryk. Skulle jeg bestemme skulle de begge bag tremmer.