Tags

, , , , ,

Den Gamle Købmandsgård bød på fællesspisning og hygge i tusmørkets skær.

Jeg sover snildt til lyset står op. Nok mest fordi jeg læser “for længe om natten”. Det er en pensionists privilegier, siger jeg til mig selv. Det siges med en snært af dårlig samvittighed. Det er jo et luksusliv, som jeg ikke helt ved om jeg fortjener.

Men i dag tog jeg mig så sammen og skrev første udkast til en henvendelse til Kommunalbestyrelsen om seniorboliger på Ærø. Har rumlet med det i et par uger, siden det gik op for mig, at “udkants Danmark”, har nogle udfordringer på boligområdet, som jeg ikke før har forstået. Godt nok slagter den nuværende regering og Folketinget den almene boligsektor nu, men på landet har man ikke haft nogen sektor overhovedet. Der har private udlejere kunnet udleje deres rottereder ud for den pris de har satte. Det minder mig lidt om min tid som nybagt socialrådgiver på Vesterbro, hvor kommunen måtte betale bolighajernes priser for deres dårlig vedligeholdte lejligheder, hvis vi ville skabe tag over hovedet på boligløse familier og enlige med børn.

Fik en smigrende opringning om at bidrage i et bogprojekt. Tak for det. Vil gøre mit bedste og håber, at kunne leve op til forventningerne. Det er en tillidserklæring af de store og jeg er helt berørt.

Havde besluttet at besøge Den Gamle Købmandsgård til fredagsbar. En hyggelig omgang fællesspisning lidt ligesom i “min kirke” på Vesterbro. Medens jeg ventede på bussen kom min nabo forbi og ville gerne med. Det blev igen en hyggelig aften. God mad og snak hen over bordet og herligt, at jeg nu kan hilse på bekendte alle vegne. Føler mig ligesom lidt hjemme i omgivelserne. Man skal ikke forveksle netværk med venskab og bekendtskab, men begge dele kan udspringe af netværk og jeg får venner her.