Tags

, , , ,

Naja tegner en helt personlig tegning i min bog. Tak. Jeg er meget glad.

Flere gange har jeg trykket næsen flad mod ruden til Naja Abelsens værksted og udstillingslokale. Havde jeg mere vægplads skulle et af hendes værker op på min væg. Det har eg desværre ikke. Alt er plastret til, men så kan jeg jo fravige mine principper om ikke at købe flere bøger og investere i en om og af Naja. plus en julegave, som også blev udstyret med den kærligste lille tegning. Perler på mange måder.

Lillian fandt puslespillet frem, men kom for sent i gang og måtte arbejde hårdt til det sidste.

Jeg blev også bidt af puslefeberen og kunne ikke holde fingrene for mig selv.

Nu er det op til mig, at gøre arbejdet færdigt før vi igen bliver fire eller flere til bords. Men helt ærligt, jeg kan heller ikke lade være. Vi holdt en pause for at gå til loppemarked på Sognegården. Det var interessant, at se hvilket tilløbsstykke det var. Fyldt med biler overalt. Det endte som så mange gange før med kaffe og kage.

Solen viste øen frem fra sin smukkeste side, da turen gik til færgen og jeg kunne vinke farvel til endnu en gæst. Eftermiddagen tilbragte jeg i Andelen med en operettefilm. De Lystige koner eller den Glade Enke. dejligt, at sidde der i mørket og drømme sig til dans og smukke kjoler. Hede kys og forviklinger.

En sød sidekammerat gav mig et lift hjem. det var jeg super taknemmelig for. Bussen var nemlig kørt og det er efterhånden lidt koldt at vandre om i de øde gader i Ærøskøbing. Her på øen rutter vi ikke med Café livet og snu steder, at tilbringe ventetiden med en drink før spisestedet åbner kl. 18.00 eller skal afvente rutebilens afgang.

Nu skal jeg lige vende mig til atter at være alene hjemme, inden næste hold ankommer. På den anden side er det rart med lid “hverdag” ind imellem. Det kan blive anstrengende og udfordrende, at finde steder og oplevelser frem til de mange gæster. men jeg prøver dog at være en god ambassadør for den smukke og vedkommende ø.