Tags

, , ,

Fik lige lyst til at være lidt kreativ og snuppede en sten i carporten at øve mig på.

Ja så har man set det med. Jeg er blevet helt kreativ igen. Et øjebliks skaberglæde kom over mig og en løs sten i gærdet, som længe har ligget til ulejlighed i carporten måtte gør det ud for øvelsesmateriale.

Ak! Ja jeg drømt en gang om, at lære at tegne og danse ballet. Show dans kunne vist også gøre det, men ingen af delene er gået i opfyldelse. Nu er jeg så gammel, at der nok må vinkes farvel til ungdomsdrømmene. Can Can pige bliver jeg ikke. Som den 110. årige sagde: “Mine ben er blevet for gamle.” Hun ville også gerne have været ved balletten.

“Pyt!” Så må man gribe sine øjeblikke og fornøje sig. Om det med at fornøje mig, er jeg faktisk rigtig god til. I aften står den på Hummergilde i Den Gamle Købmandsgård og formiddagen gik med lækker the og samtale. Jeg har nemlig genfundet en tidligere kollega og vi fik lige sat verden på plads i løbet af formiddagen og jeg fik familiens skønne hus at se. Åh! Det ligger med udkig over havet. Haven bugter sig i bølgedal med æbleplantage i bunden. Et smukt orangeri hvor man kan sidde og skue ud over vandet og nyde de lyserøde pelagonia. Det var meget dejligt sted og det gør helt ondt ved tanken om, at jeg skal forlade denne smukke natur. Jeg har nu boet her mere en halvdelen af den tid, jeg har fået til rådighed. På den anden side, er det måske meget godt med en pause på hjemmeboligen og mærke efter hvordan det så føles.

Mit første forsøg på en Ærøsten.

Solen var med mig på den smukke cykeltur i formiddags, da jeg et par timer senere skulle den anden vej regnede det og nu er det diset og rimelig fugtigt. Sådan skifter vejret hele tiden. Det gør ikke noget. Huset er lunt og jeg har hele tiden travlt. Der ligger to opgaver og venter, men jeg skal være inspireret for at gå i gang. Det ene er læsning af et materiale som en tillidsfuld skribent har betroet mig. Pu ha! Føler næsten ikke jeg kan leve op til det ansvar. Det andet er et besøg som jeg længe har udsat, fordi jeg ikke ved om det er er godt eller skidt. Nå! Jeg holder jo altid, hvad jeg lover – hvis jeg kan – og så bliver det også gennemført.

Nu vil jeg humme mig og finde noget “hummertøj” frem. der er faktisk nogle dansetrin der hedder at humme. Det gør vi meget i herovre. Smiler.