Tags

, , , , , , , ,

På Ærø går hønsene ude i det fri.

Skal, skal ikke. Der er plusser og minusser ved al ting, men jeg har lært noget vigtigt: Jeg savner ikke alle mine ting og det på trods af, at de ejendele jeg omgiver mig med i mit eget hjem, kunst, møbler og tæpper alle kan relateres til personer eller oplevelser, som er vigtige for mig og ikke mindst smukke – i min optik. Jeg kan også i min høje alder plantes om og skabe nye relationer af stor betydning og glæde. Så konklusionen for mit vedkommende er helt klar, engang imellem er det sundt, at hoppe ud af sin komfortzone og prøve noget helt andet.

Man behøver ikke nødvendigvis, at blive ramt af en dødelig sygdom for at standse op i sit liv og tænke over om, er jeg det rigtige sted? I det rigtige forhold? Er jeg den mor, jeg virkelig gerne vil være? Har jeg prøvet de ting af jeg gerne ville og have mulighed for? har jeg bidraget til at gøre denne verden til et bedre sted?

Og jeg ved godt, at vi kun er mennesker og vi kan ikke ændre fortiden eller styre al ting. Men det vi kan ændre på, skal vi måske være modige nok til at gøre noget ved. En ting ved vi med sikkerhed – selvom vi lader som om vi ikke ved det – døden kan komme uden varsel og så er det for sent, at opfylde sine drømme, eller få sagt det, der måske skulle være sagt eller gjort.

I øvrigt tror jeg ting bliver mere og mere ligegyldige, jo ældre man bliver. Helt ubevidst erkender vi, at det sidste sæt tøj ikke har inderlommer der kan rumme alt vores jordiske gods. Det allervigtigste er at føle sig elsket og få lov til at være sammen med dem man holder af.

Måske burde jeg invitere til middag med den slags overskrifter, hvor man kunne vejlede og udfordre hinanden til at stille skarp på de bedste spørgsmål. Ligesom præsten på hospice, der inviterer til middag med døden.