Tags

, , ,

Vi må slå dørene ind på en helt anden måde.

I måneder, snart år har jeg følt mig afmægtig og handlingslammet overfor det herskende menneskesyn. Hadet mod indvandre og flygtninge. Ondskaben mod uskyldige. Overførselsindkomster minimeres. Uddannelser oplever besparelser. Sundhedsvæsenet er en skygge af sig selv og I kender hele rumlen af skævvridning og forfølgelse.

Det har været som at stå og prøve at holde på en dæmning, der er ved at bryde sammen. Måske er den brudt sammen. jeg har ikke kunnet finde ud af hvad jeg skulle gøre for at anvende mine kræfter bedre. Så kom jeg til at tænke på engang, hvor jeg blev berufverbotet. Skrev forgæves ansøgninger om nye jobs. Kom aldrig til samtale og jeg oplevede selvtilliden forsvandt totalt. Det der reddede mig, var at mennesker, mange som jeg ikke kendte skrev postkort til mig. Skrev kronikker i avisen. Samlede penge ind til juridiske responsom. Sendte blomster og meget mere. Det fik mig til at holde ud og overleve.

Alle dem der hver dag skal læse aviserne onde ting om sig selv i avisen. Hver dag skal lægge krop til hadefulde beslutninger. Som skal sende deres børn i skole til børn og på på arbejde, medens de frygter at alle synes de skal behandles dårligt. De ved jo ikke, at vi er mange som tænker anderledes. Vi må skrive til dem der sidder i flygtningelejre og centre. Som isoleres rundt omkring. De skal vide, at vi betragter dem som medmennesker og gerne vil gøre noget. Vi ved måske ikke altid hvad, vi skal gøre lige nu.

Hjælp mig med at finde adresser på dem/centret der skal sendes på en øde ø. Lad os skrive til dem. Sende dem nogle varme og kærlige tanker. Også de kriminelle. Ikke fordi vi billiger deres handlinger, men fordi de har fået deres straf og skal behandles som mennesker. Som mennesker vi ønsker ikke skal bekæmpe had og vold med endnu mere had og vold.

Vi burde også skrive til Folketinget. Samle underskrifter og sende breve i en stor, lind strøm, så politikerne kan mærke, at vi ikke er enige og de må gerne blive urolige op til valget. Det kan ikke gå hurtig nok.

Lad os bekæmpe de håbløse beslutninger mod mennesker, mod naturen der drysses ud over os som julesne. Ikke ved at sprede det på de sociale medier, men ved at sprede fakta og seriøse informationer. Ved at vise solidaritet, et helt andet menneskesyn, venlighed og ordentlig moral. Måske slår vi to fluer med et smæk og Post Nord får ikke brug for at skære endnu mere ned.