Tags

, , ,

Dis, regn og tåge ligger over øen i dag. Ikke som på billedet er en eneste solstråle trængt igennem.

Men på trods af den ringe sigtbarhed gik veninden med på et fugtig tur til “min” ene strand. Jeg har som tidligere nævnt både en slags Vesterhavs strand og en lunere og mere sandet østkyst strand. En dejlig tur, som gør det meget nemmere at nyde, at være inden døre igen.

Det har på flere måder været en dejlig dag. Gode kræfter har indkaldt til demonstration i Odense mandag mod højredrejning af vores samfund. Jeg kan se klimamøderne rundt omkring også gror. Det er så dejligt, at opleve, at der nu bliver et modspil mod de grimme angreb på flygtninge og indvandre i vores land især. Imod at der kommer flere. For nedrivning af sunde og nyrenoverede boliger i en tid hvor der mangler steder folk har råd til at bo. Mod udsendelse af børn til skæbner, som det er svært at forestille sig. Mod kontanhjælpsmodtagere og ødelæggelse af folks muligheder for at modtage arbejdsløshedsdagpenge og hvad har vi her. Og ikke mindst mod den fortsatte manglende handling i et større perspektiv mod ødelæggelsen af vores fælles jordklode.

Skulle sådan en gammel tante som mig alligevel gå hen og opleve et såkaldt paradigmeskifte til det bedre. ÅH! Hvor ville det dog være dejligt. Lad os blive mange, mange flere.

Det gror mange steder. I morges var jeg inviteret til et møde, hvor der ikke var berøringsangst for at sidde til bords med sådan en som mig i et helt, helt andet regi. Det var inspirerende og spændende at lytte til og blive lyttet til. Dialog er virkelig godt, når man bliver nysgerrig på hvad hinanden har at sige og kan få lov til at spørge ind.

I aften står den på Jane & Shane og jeg er sikker på, jeg vil sidde der og blive fyldt med tro på fremtiden og det bedste i mennesker. Det er dejlige med sådanne øjeblikke.