Tags

, , ,

Man skulle være kunstmaler.

Under forrevne og truende skyer tog jeg mig sammen og gik til stranden. Solen farvede skyer og himmel lyserød i glimt og lagde også et smukt farvet skør på vandet. Den voldsomme blæst i går har lagt sig og nu ruller bølgerne mere roligt mod land. En flok sorte fugle fløj lavet over havet – måske skarver – endnu længere ud mod horisonten. Det er betagende, det er gratis og godt for sjælen.

Ellers har jeg dovnet dagen væk. Kom først ud af fjerene kl. 9.00. Sover virkelig længe engang imellem og har næsten ikke dårlig samvittighed.  Fik vasket krøllerne. Det er et stort arbejde med det lange hår og jeg fristes igen til at bestille tid hos min frisør og blive klippet næsten skallet. Så kom ånden over mig i et glimt og de snavsede stuevinduer blev pudset. Uha! Jeg er en klovn til at pudse vinduer og måtte finde avispapir frem og bruge noget knofedt. det endte fint og så begyndte det at regne på de flotte ruder. Det var møj tarveligt.

Hjemmekontoret er blevet ryddet for opgaver og storvasken også klaret. Kan I se glorien over mit hoved? det ender med tv og sofaen på ryggen i aften. Har igen læst alle mine bøger bortset fra en om maleren Gaugin. Det er interessant, men ikke helt fængende nok.

Morgendagen bliver interessant. jeg vil tage til Svendborg. Forhåbentlig med en masse gode ø-boer og demonstrere for bevarelse af Menneskerettighederne. Menneskehedens overlevelse står og blinker med røde faresignaler. Vi bliver nødsaget til at træffe nogle valg, dels på vore egne vegne og dels på samfundets vegne. Det må ikke være for sent at skabe et bedre sted at leve og være for alle mennesker.

Blot beder jeg til, at vi når, at blive mange nok på gaden og i organisationerne, inden trykkogeren eksploderer i vold og afmagt, som i Frankrig.