Tags

, , , ,

Denne smukke buket glæder mig hver gang jeg kigger ind i min stue.

Forkælet bliver jeg og takker for det. I øjeblikket kan jeg, hver gang jeg kigger ind i stuen, nyde synet af denne smukke og julerøde buket på mit bord. Og så må jeg med hånden på hjertet indrømme, at jeg er en slem misbruger af fyldte  chokolader. I langt tid prøver jeg, at ignorere den lækre æske. Jeg åbner ikke sløjfen og kom alligevel til det i dag. Det skulle jeg ALDRIG have gjort. Kun smage et stykke og så et til og…… Det var ren romanblad. Medens jeg pløjede igennem Lucinda Riley`s Syv Søstre, ind imellem med tårer løbende ned af kinderne, og munden fyldt med chokolade, drømte jeg om endnu engang, at møde en skøn prins på en hvid hest. Ok i min alder, er glansen sikkert også gået af prinserne og klatre op på en hest er sikker utopi. ØV! Altså.

Godt jeg var inviteret ud og kunne glemme savnet og sorgen efter den eneste ene og i stedet for hygge mig med skønne, politiske mennesker. Spise dejlig tapas og skylle efter med god vin. Livet er ikke det værste man har – heller ikke som single.

Men det kræver at der ind imellem holdes frikvarter fra alle de sørgelige kendsgerninger om hvor samfundet er på vej hen og min undren over, at mine medmennesker stemmer på de partier vi har i DK, der over en kam – næsten – er fremmedfjendske til det hadefulde og onde. Partier som er ligeglad med at kloden ødelægges, bare de kan få lov at holde på deres taburet. Tænk, at man lukker op for sin vandhane og drikker foruret vand og alligevel stemmer på politikere, der tillader landmænd at sprøjte gift næsten direkte i grundvandet. Det er da mærkeligt. Jeg må  undres over, at der blandt mine naboer er mennesker der i fuldt alvor, synes det er ok, at sende unge og børn tilbage til krigsområder, at skille mødre fra små børn, at beslutte at børn skal leve i lejre i Danmark uden ordentlig psykisk og fysisk sundhed og skolegang. Jeg er bare et stort spørgsmålstegn. Hvordan kan det gå til?