Tags

, , , ,

Tak for en helt igennem dejlig oplevelse. Ærø er og bliver i mit hjerte.

I formiddag gik Elton og jeg en sidste tur til stranden og fik hvisket et farvel til den smukke ø og dens gode mennesker. Det er så interessant, at her i et lille øsamfund langt far mange af de kendte ting, har jeg følt mig så socialt velkommen og integreret og i et med den smukke natur.

Det der slår mig allermest ved hjemkomsten er alt det “ragelse” jeg har proppet ind i min lejlighed. Her føles for trangt i forhold til de meget få ting jeg nu har levet med i 4 måneder. Jeg tror et nytårsforsæt skal være at rydde op igen. Jeg ville ønske jeg kun ejede 70 ting. Jeg har jo ikke savnet noget af det, der står her og fylder skabe og skuffer.

Noget andet der slår mig, er dyngen af blade, information og jeg skal komme efter dig. Jeg har mest lyst til at smide det hele ud. Jeg har jo levet vidunderligt uden og alligevel tynges jeg næsten allerede, af at jeg burde læse dit og dat. Og forholde mig til det.

Så er her så lyst alle vegne. Jeg kan ikke se mine stjerner og dem savner jeg. Her er gadelys og vindueslys så langt øjet rækker. På Ærø kunne jeg næsten ikke finde ud af at sætte nøglen i låsen, så sort var det efter kl. 17.00.

Og sidst, men ikke mindst – sikken en larm her er. Det er ikke blot fyrværkeri, der larmer. Jeg kan høre mennesker, tog og biler. I aftes da Elton var puttet kunne jeg af og til høre køleskabet dryppe under afrimningen – eller intet.

Der er altså nogle kontraster, som jeg vil forsøge at huske, for jeg tror kun jeg opdager forskellene, fordi jeg har været borte fra min hule og nu behøver jeg aldrig mere være bekymret for om jeg kan falde til et andet sted. Det kan jeg. det kan jeg mærke dybt ind.

 

Reklamer