Snub et stykke chokolade hvis du trænger til et kys.

Tags

, , , ,

Bøgerne her er bitte små. Blandt bøgerne finder du en af kunstneren selv. han er nemlig også forfatter.


Læste i går, at hvis jeg trænger til et kys – og det gør jeg bestemt – så skal jeg bare tage et stykke chokolade. Det udløser endnu flere endofiner en kysset. Og hvis jeg burde løbe en tur, kan jeg bare give mig til at grine. Det skulle have mindst samme virkning. Indrømmet jeg griner ikke så meget mere. Smiler endnu, men virkelig jeg saver da tit at grine så tårerne triller og jeg er ved at tisse i bukserne. Nej! Måske nøjes jeg med tårerne der triller. Det andet kan blive for ulækkert, hvis jeg er langt hjemmefra. Løbe gør jeg heller ikke, så jeg skal nok passe på med chokoladen.
Elton er lige smuttet hjem og jeg planlægger at sove i toget til Gram. Skal på højskole i vegetarisk madlavning. Det bliver interessant og sikkert meget smukt, hvis sommersolen gider skinne lidt på landskabet. Måske rejser jeg gennem den regn og de skybrud der er lovet. Lige nu er det i det mindste meget smukt vejr her hos mig. Jeg planlægger ikke at blive gennemført vegetar, for det tror jeg ikke, at jeg kan holde. Men jeg savner at kunne lave ordentlig mad uden kød. Det er ved at blive trivielt med ostmad og øllebrød. Naturligvis hjælper det gevaldigt med mine fiskekasser og hvis de suppleres med dejlig salater, er jeg rigtig godt tilfreds. Det er ikke så meget på grund af egen sundhed, mere fordi det er sværere og sværere for mig, at acceptere den måde vi behandler dyrene på og også af hensyn til klimaudfordringerne.
I forgårs var jeg til et foredrag om Grønland. Det blev holdt af en ekspeditionsleder, der ofte er deroppe. Hun advarede os kraftigt om, at tage skeen i den anden hånd ikke blot på grund af isbjørnene, men også af hensyn til menneskene, hvis altså vi vil blive ved med at overleve på denne jord. Så er det sagt igen.

Reklamer

Når armene er for korte til en selfie.

Tags

, , , ,

det gik op for mig hvorfor jeg ikke kan fordrage en selfie af mig selv – armene er for korte.


Jeg troede i en periode, at jeg var en dårlig fotograf, der ikke kunne tage en selfie, uden at synes den var så grim, så grim. Nu gik det op for mig, at det kun skyldes, at mine arme er for korte til, at komme på afstand af rynker, brune pletter, kalkunhals og hvad der nu hører med til at være en ældre kone. Det er ikke fordi de billeder jeg normalt benytter har været gennem et forskønnelsesprogram. Men blot det at kunne komme lidt på afstand, så i det mindste at hudormene ikke sidder og glor lige ind i kameraet, eller indstille lyset så det falder kønnere eller noget af det grimme kan komme lidt i skyggen og ikke “grine” en lige op i sit gamle fjæs. Det er dog en god ting.
Og så for at det ikke skal være løgn opdagede jeg i dag, at jeg også har fået rynker i nakken. HJÆLP! Rettere sagt skindet falder også mod syd bagpå og har nu lavet en fold, som ikke kan skjules når håret bliver klippet kort. Glem det hvis du har lyst til at trøste mig med, at livet kan ses, at det også har sin charme. DET HAR DET IKKE. Det er rædselsfuldt, at gå i forfald når hammen ligesom bliver for stor og slasker nedad alle steder. Jeg kunne godt lide at vide om det hjælper at stå på hovedet? Men sikkert ikke. Jeg har i det mindste ikke set nogle dameblade reklamere med forskønnelse den vej.
Det har ikke noget at gøre med at være ungdomsfikseret, det er ganske enkelt en svær proces, at blive gammel. Ørerne bliver for store, man får krogede tæer og tykke negle. Tyndt hår har jeg endnu ikke fået. Men tro mig, der er så mange andre ting, jeg kunne underholde med. Jeg er ikke rigtig ked af det eller deprimeret, det er bare stadigvæk svært at se i øjnene og glo på sig selv og forstå. For indeni ser jeg jo noget helt andet. Især når jeg lader være at tage briller på.

Sæt din skæve hat på skrå.

Tags

, , ,

Skønt vinden stadig er kølig, kan man jo godt pynte sin sommerhat og være klar til at danse ud i solen.


Kan nogen svare mig på følgende, hvad sker der når man skifter rejseforsikring og har betalt depositum medens den oprindelige rejseforsikring var gældende og først betaler resten af rejsens pris når den nye rejseforsikring er etableret? Falder jeg ned mellem to stole, hvis jeg skal afbestille på grund af sygdom/ulykke og hvad sker der hvis der sker noget under rejsen? Har i flere dage forsøgt at få svar på dette spørgsmål uden held. Har bedt adskillige forsikringsselskaber ringe tilbage, når jeg har stået længe nok i en telefonkø. Har skrevet til dem på mail og forsøgt at chatte. Lige lidt hjælper det. Det er simpelthen ikke i orden og helt ulideligt at hænge der i uvished. GRR!
Har spildt adskillige timer i det skønne vejr med den slags forespørgsler i dag og har svært ved at lægge irritationen fra mig.
Har dog forsøgt at aflede mig selv med at finde sommerhattene frem og gemme vinterhuer og pelsværk af vejen. Vanter og handsker gik samme vej. De lange støvler er fedtet ind og stillet bagerst i skabet og sandalerne pudset af. Nu er det da forår, skønt vinden er kølig.
De sidste træer foran mit vindue har foldet der blade ud i dag og i morgen vil kronen lukke sig i et lysegrønt slør. Et lille egern har haft travlt i nøddehegnet og jeg har igen nydt formiddagskaffe på terrassen med en god veninde.
Til aften har jeg stået længe i køkkenet og tilberedt mit nye mad. I dag har jeg spist quinoa rørt med sennep og lidt eddike – det har jeg ikke spist før – hertil bagt blomkål overhældt med estragon smør og stegt laks. Endnu synes jeg det er sjovt at lave mad. Men det er rigtignok en helt anden stil end den sædvanlige. Nu må vi se hvor længe det holder.

At undre sig kan føre til visdom

Tags

, , , , ,

jeg undrer mig lige. Har vi de træer endnu? Eller forsvandt de med barakbyen til de gamle?


Nå nej! Det er visdom som kan føre til undren. Sokrates. Og måske er jeg var glemsom, men i dag kom jeg til at tænke på, at jeg synes at vores smukke rødtjørne træer er forsvundet langs den sti, som vi havde før man opførte en containerby til de gamle, som der ikke er plads til på plejehjemmet. Jeg skal nok gå ned og lede efter dem ved lejlighed.
Der er flere ting som er faldet mig ind i dag, at komponisten Emil Hartmann lavede originale noder til nye julesange til Julerosen. At Louis Moe illustrerede samme blad vidste jeg godt, men at Wilhelm Bersøe havde været redaktør, anede jeg ikke. Alle tre kunstnere hører til under familiens aner. Sjovt som den slags spor krydses i fortiden og som jeg selv mødes med efterkommere af i nutiden. Men det skyldes vel at Danmark var ret lille og netværk dengang også blev dannet indenfor visse kredse.
Ellers har hjemmekontoret været åben og der er indhentet tilbud på forsikringer. det går op for mig, at der faktisk er penge at spare. Selskabet skal imidlertid også gerne være så ordentligt som muligt, derfor afventer jeg lige nogle oplysninger. Alka er på vej ind under Tryg og det ved jeg ikke om jeg kan lide. Hvorfor solgte fagbevægelsen mon ud?
Ved samme lejlighed fandt jeg ud af, at min indboforsikring dækker mine ting selvom jeg tager dem ud af mit hjem i 12 måneder og bor et andet sted. At licens følger din folkeregisteradresse og du derfor kun skal betale èn gang, hvis du i en periode bor et andet sted uden folkeregisteradresse. Så mangler jeg at finde ud af interntet og reglerne for det. meget afhænger altså af om man fremlejer sin bolig, medens man er væk eller ej. Ny viden, at få styr på.

BLOX åbnede i dag for publikum og jeg var med på en kigger.

Tags

, , ,

udsigt fra en af BLOX`s mange udendørs terrasser.


Jeg må indrømme, at jeg ikke har været begejstret for BLOX. Synes den så/ser alt, alt for massiv ud til at ligge og fylde ud i havnen og skygge for fine gamle bygninger. Men jeg må indrømme, at det kommer lidt an på hvorfra man beskuer mastodonten på 27.000 m2 eller større end Amalienborg. Til gengæld imponerer bygningen ved mange andre ting. Det virker som om det bliver et hus hvor mennesker kan mødes, se udstillinger, drikke kaffe, lege, dyrke motion og ikke mindst blive rammen om bæredygtig byudvikling når virksomheder, organisationer og forskere taler og arbejder sammen. På de to øverste etager er der lejelejligheder. Ikke for dig og mig, men folk med tegnebogen i orden. For en gangs skyld flotte lejligheder med kæmpestore udendørs terrasser, nogle næsten større end lejlighederne med havneudsigt eller i det mindste kig til kanalerne. Huset er lavenergi udstyret med solceller, bortledning af regnvand direkte til havnen. Parkeringsmuligheder under jorden til 350 biler – hvor mon cyklerne skal stå? Og hvor mon bus og metro holder? Alt i alt ikke så slemt og grint som forventet.
Åbningen foregik med musik, gratis kaffe og vist nok is til børnene. Solen sørgede for resten.
Ellers har det været en doven dag. Formiddagen brugt på vaske og strygetøj og et godt gensyn med en længe savnet person. Rolig cykeltur til og fra byen og så skal jeg have point for, at jeg til aften lavede “rigtig” aftensmad og dermed næsten forspiste mig.
Der har været tid til at nyde min blomstrende terrasse og min, synes jeg selv, pæne stue. Da jeg ikke har haft anledning til at gå på biblioteket og skaffe nogle bøger, ender det med en omgang tv kiggeri – måske. Det kan jo være for sølle, det der bydes på. I så fald er der et par hængepartier, som skal løses.

Kommer Nemesis?

Tags

, , , ,

Forårsfest i Middelalderbyen med mange spændende aktiviteter.


Det er næsten for godt til at være sandt, solen stråler fortsat fra en blå himmel og klokken er snart 20. På græsset griller og hygger beboere sig med aftensmad. De fleste er af anden etnisk oprindelse. De er helt sikkert meget bedre til, at udnytte de grønne anlæg end vi etniske danskere. Som bagtæppe har plænerne et mylder af hvide kirsebærblomster og kigger jeg ud af mit eget stuevindue kan jeg nu se, at de lyserøde kirsebærtræers krone er bristede i et frodigt, lyserødt balletskørt.
Den flotte Middelalderby i Brøndby har været rammen om min færden i mange timer, hvilket man mærkes i ansigtet, hvor huden strammer. De to 6. årige fik fortalt historier om hvad der foregik i den gamle kirke i Middelalderen og hvad alting betød. De var lutter øren og stillede mange fornuftige spørgsmål. Efterfølgende trave de side om side og blev enige om, at ham manden var rigtig god til at fortælle og særdeles flink. Senere blev de trætte i armene af at holde de lange kæppe med snobrød, så både moderen og jeg nærmest blev røgforgiftet af, at sidde med ved bålet og forsøge, at forhindre at brødene landede i flammerne. Ellers var der ikke megen harmoni over de to unge damer, som konstant skulle konkurrere – pu ha! Godt jeg kun er mormor og kunne cykle hjem og hvile ørene bagefter. Den yngste stavrede rundt, det bedste han nu har lært og jublede over de hunde, høns og får han mødte. Vi priste os lykkelige over det fine raftehegn omkring gadekærret, for han var helt parat til at hoppe i med sko og sokker.
Så dejligt har de to sidste dage været, at jeg bliver ganske bange for, at være alt for glad – for så kan Nemesis komme. Tænk engang en indgroet ting, at slæbe med sig fra barndommen og hele vejen gennem livet. Nogle gange bliver jeg virkelig ægte forundret over hvad vi gemmer i vores bagage og hvad det kan komme til at betyde for os hver især.

Aldrig mere krig igen

Tags

, , ,

Vi venter på at tænde faklerne og gå gennem Istedgade.


En forrygende dag i blomsternes tegn. Da sporene efter en uges gæstebud og Eltons besøg var fjernet og vasketøjskurven stoppet til randen, syntes jeg, at jeg fortjente blomster. Efter et besøg i nærmeste Kvickly så min altan, altså meget indbydende ud i det skønne solskind og her blev frokost og kaffe indtaget med følelsen af at være en heldig kartoffel.

Her er rigtig dejligt. Nu er der snart plantet helt til.


Jeg havde indbudt børnene til fælles 4. maj både i anledning af at “salig farmor Grethe” ville være fyldt 100 år i dag og fordi det er så fint, at markere denne minderige dag med faklerne og fredsbudskabet på Vesterbro. Vi spiste sammen inden vi tog opstilling for at gå med fakkeltoget ned gennem Istedgade. Det var en særlig dejlig aften, ikke blot på grund af det lune vejr, men fordi jeg havde følgeskab af børn, svigerbørn, et barnebarn og en god ven. Det er rart at dele med nogen og på flere måder blev det vist en uforglemmelig aften for os.
Jeg nåede også at cykle til kirkegården med en stor potte tulipaner, gule som våren og sådan som farmor godt kunne lide det. På vejen tænkte jeg på, at det vi mennesker måske er mest bange for, er at blive glemt. Faktisk vil jeg selv nødig glemmes og mindes gerne mine nære relationer.
Når jeg nu var i gang, sørgede jeg også lige for at sende en buket til en fødselar i morgen og købe endnu en pottefuld tulipaner til en som har mistet for nylig. Der er ikke noget så dejligt som at modtage en uventet buket blomster.
Og tænk så, da jeg kom hjem stod der den smukkeste plante foran min hoveddør. Jeg blev ganske forvirret, hvem, hvad, hvorfor? Jeg havde bestemt ikke ventet blomster. Det var så min særligt betænksomme underbo, der havde været på spil.

Se min smukke plante. Tak for denne uventede og søde betænksomhed.

Nye bekendtskaber i lokalområdet

Tags

, , ,

Vi har alt hvad man kan drømme om af dyr i vores lokalområde.


Noget skal jeg finde på når en febersyg lille dreng skal passes. Han har kun været 6 dage i institution på en måned, idet han konstant rammes af infektioner og feber. Det er ikke nemt at være småbarnsfamilie og slet ikke at være lille og syg. Han havde netop rejst sig for at stå på egne ben, men nu vakler han afsted på trætte små stylter. Øjnene er matte og skinner som små stjerner. Spise gider han ikke, så hvor skal kræfterne komme fra. er må underholdning til. På formiddagsturen kørte vi klapvognen ind på byggelegepladsen i nærheden. her herskede en helt vidunderlig formiddagstemning af ro og harmoni. Hestene var lukket ud i solskinnet og gumlede hø. De to mænd som var der i dag, hilste velkommen og bød os til at kigge os rundt så meget vi ville. Kaninerne blev besøgt og gederne slikkede barnets lille hånd og lod ham villigt pille dem lidt i pelsen. Fårene gik tykke og trinde og gumlede på pladsen mellem børnenes værksteder og lod den lille trætte fyr klappe og røre, alt det han orkede. Jeg ville gerne slippe ham løs, men inden man ser sig om putter han pinde, fårelort og jord i munden og måtte til slut – til stor fortrydelse – naturligvis op i sin vogn igen.
Det blev en sen formiddagslur og programmet væltede. For det ville betyde sen eftermiddagslur og så ville bedste virkelig får sin sag for, hvis hun synes han skulle sove før hende. Det er n forfærdelig overgang, det med at slippe den ene søvn. Op i vognen igen og over i biblioteket, hvor to andre små gutter kunne gøre os selskab. Til slut var han så træt, at han sejlede rundt og endte med endnu en bule i panden. PU ha! Følte mig som den ondeste mormor, at holde ham vågen, han orkede det jo slet ikke. Nu fik han lov at falde om på sin pude. Træt og lidt feberhed.
Husk 4. maj i morgenaften. Aldrig mere krig mødes på Halmtorvet og går med fakler ned gennem Istedgade. Og sæt gerne levende lys i vinduerne. Lad os ønske, at vi aldrig mere får krig her eller andre steder.

Gennem en sprække i rullegardinet.

Tags

, ,

Kirsebærblomsterne som forsvandt før vi fik dem at se.


Gennem en sprække i rullegardinet ser jeg et tæppe af hvide kirsebærblomster svaje let for vinden. Synes er mageløst og mine tanker vandrer til et maleri af Krøyers, hvor folk sidder i haven. Eller er det Anker? Der er en god glæde i det maleri og sådan har jeg det også, ovenpå nogle spændende og oplevelsesfulde dage, nu hvor jeg har siddet stille med Eltons lille varme hånd i min, medens han skulle sove ind. Der er ikke noget smukkere og mere sødmefyldt end et lille barn som sover.
Det fine vejr giver sikkert anledning til en rigtig god og frisk eftermiddag når han vågner og jeg er taknemmelig for, at vejret ikke er som i går på 1. maj. Da var det noget vådt og koldt at være i Fælledparken. Heldigvis havde vi fået en god og rigelig morgenbrunch på Den Sociale Højskole og lyttet til formandindens udmærkede tale. SF`s tale var tandløs og students tale en katastrofe. De unge kan ellers en gang imellem, være rigtig kloge at lytte til.
Senere på dagen fik jeg også anledning til at gå til reception i Andelskassen Merkur for at sige pænt farvel til den afgående formand. Tænk i 25 år har han lagt rigtig meget af sin arbejdskraft der, uden at blive hverken korrumperet eller doven. Jeg ser frem til mit nye tillidshverv i banken som medlem af repræsentantskabet.
Et lille smut ind omkring Designmuseet blev det også til, medens en større byge væltede ned over byen. Så meget frisk luft var det blevet til i løbet af dagen, at kinderne brændte og var røde, da vi landede i sofaen efter et dejligt brusebad og et godt måltid mad. Jeg synes det er en svir, at lave mad et par gange om ugen nu, hvor jeg får varerne bragt til døren med opskrifter og alt hvad der skal bruges.

En våd og kølig Fælledpark.

15 km og træt i fødderne

Tags

, ,

De tre gratier på Holmen.


Man skal være hårdfør og tålmodig når man er min gæst. Men de er så søde og klager ikke – vi klarede over 15 km i dag. Ekspeditionen begyndte lidt over kl. 10.00 med toget til Christianshavns Torv. Så blev traveskoene smurt og turen gik i det skønneste vejr bag om Christiania langs voldgraven og med udsigt til de sjoveste og skønneste selvbyggerhuse. Gamle militærboliger alle pyntet med en lysende rød tulipan eller en gruppe næsten sorte ditto i en rodet rabat. De gule påskeliljer lyste ind imellem og træerne i al deres lysegrønne pragt gav dagen den helt rigtige kolorit. På Refshaleøen blev Halvanden og meget mere tjekket ud og den medbragte kaffe drukket med udsigt mod det pæne København. Ved den gamle kadetskole, som nu er ejerlejligheder kiggede vi på smukke prøveboliger til 10 og 11. millioner. Lige noget for en helt almindelig pension som min. På vej til Holmen så vi lige ind omkring det Nye Norma, men drivhusene er endnu ikke rigtig i gang, så det ligner bare noget rod.
Lidt trætte og slidt nåede vi frem til Christiania og indtog en velfortjent og veltillavet frokost. Gik på Art galleri og købte postkort og fik ideer til hvad de gamle og udtjente støvler og sko skal bruges til.

Tag dine gamle og udtjente sko. Spray dem i smarte farver og stil dem op foran dit hus. Fyld eventuelt jord i dem og plant nogle smukke blomster.


Gennem by og gade gik det og lettere slidte drak vi dejlig vin på NIMB og hvilede fødderne, før den sidste etape hjem til sofaen. Vi har flere “hemmelige” steder, vi kan søge hen når tørst og sult plager os. det er næsten det sjoveste, at føle, at vi har noget der er helt vores udenfor andre turisters rækkevidde – for de ved ikke det findes.