Hvor sku` vi vide det fra?

Tags

, , , , ,

Danmarks dejligst en sommerdag. I går. Nu regner det og er begyndt at blæse igen. Tidernes skiften.


Dagen er tilbragt i allerbedste selskab. Jeg er blevet beriget med gode historier fra det virkelige liv. Har nydt minderige billeder og fragmenter fra et langt og begivenhedsrigt liv.
Som så mange gange før, både i dag og i andre sammenhænge, faldt samtalen ind på spørgsmålet: “Er dette her/disse symptomer et almindeligt tegn på alderdom, eller er det sygdom”. Vi ved det jo ikke, for vi har aldrig prøvet det før. Når vi har ondt her eller der, er det så en naturlig følge af, at kroppen er slidt og piber i hængslerne? Når vi er trætte og ikke orker noget, er det så fordi vi er slidte af et langt liv og sjæl og krop fortæller os, på sin måde, at nu skal der geares ned, eller er vi syge? Fysikken finder sig ikke i, at vi suser af sted, sådan som hovedet/hjernen egentlig gerne vil? Når vi bliver frustrerede og kede af det fordi der ikke er overensstemmelse mellem dåbsattesten og det vi vil udrette, er der så grund til bekymring, eller skulle vi hellere opfatte det som vink med en vognstang, om at det er godt nok, at tage livet i langsom takt? Når det hele bliver så mærkeligt og man bliver rigtig bange for fremtiden, hvem vejleder os så? Hjælper os med at se muligheder og opfinde hjælpemidler, så angsten for at blive afhængig og hjælpeløs, ikke skal slå en ud.
Efter min mening, er det største tabu vi har, ikke døden, men den sidste del af vejen frem mod, at vi sætter træskoene. Der mangler ikke medicin og sengepladser, men støtte til at forstå. Vejledning og hjælp til at leve det ændrede liv.
I al dette samfunds nedladende holdning til at blive gammel, dette samfunds tabu om hvad der sker, gør vi os selv og alle de ældre en bjørnetjeneste.
Når vi kun viser hvorledes botox retter rynker, creme fjerner løs hud, at gamle kan dyrke elitesport til de er 90 og cykle jorden rundt, så tramper vi på alle dem, der ikke kan og som ikke ligner en der er 30 år yngre end sin biologiske alder. Vi burde være nysgerrige og spørge hvordan det føles, hvordan man finder løsninger og hjælpe med at leve det gode liv.

Piger tjek lige det her

Tags

, , ,

En ægte mariner viste mig rundt i Den Maritime gård.


Piger tjek lige dette her: I DK findes der over 72 marinforeninger, fyldt med søulke, der engang har haft deres “søgang” i den danske marine eller den danske handelsflåde. De snedkere, tømrer, elektrikere, smede og alt mulig andet. Svar på enhver kvindes drøm om en handymand.
Ja, altså, jeg lærte virkelig noget nyt i dag – på Store Cykeldag. Vi skulle mødes på Marinegården. Jeg troede de havde skrevet forkert og mente Materielgården, altså der hvor kommunens tekniske forvaltning har der stads og sager. Men nix! Vi har en hel gård fyldt med mariner. Og hvilken gård. De kan deres kram, den var så flot istandsat, den gamle gård, at jeg måtte sukke af benovelse. Og så fortalte de, at hver onsdag mødes de og hamrer og banker og gør fint. Spiser frokost og laver socialt fællesskab. Over 160 er de i den forening. Og dem er der mange af i DK – foreninger altså. Der er noget min lillebroder har glemt at fortælle mig.
Angiveligt skal man både have sejlet og være mand for at blive medlem. Men det kan blive småt for enhver, så et kommunalt bestyrelsesmedlem betroede mig, at de nu også optager kvinder, der ikke har sejlet. Det er da en fantastisk chance for singler, hvoraf, der jo er flest kvinder. Fnister.
Et kvindeligt marinekorps spillede musik og sende cyklerne godt afsted.
Næste opdagelse er, at der findes ikke mindre en 5 trolde her på vestegnen. Jeg mødte den ene på Qurkcentret i Hvidovre. det er altså oplagt at tage på opdag trolden tur med sine børnebørn.

En dejlig legetrold.


Hvor jeg dog nød turen gennem alt det dejlige grønne landskab og nu står døren til altanen åben til den lune sommernat. Fuglene fløjter og syner stadigvæk og de fine lys på altanen er tændt. Gæsterne er gået. Vi har spist dejlig mad og den sidste sjat hvidvin, står her i farmors smukke grønne krystalglas. Så kan hun få en kærlig tanke på vejen og jeg kan lige mindes hendes traditionsrige middage i Virum.

Danmarks barnestjerne nummer èt

Tags

, , , ,

10. juni – fars fødselsdag – møder Ilse Ilselil Larsen. Stjernen hun er opkaldt efter.


Hun er så sød og helt nede på jorden og skønt hele familien og gode venner var mødt op for at deltage i Ilselil Larsens event i Cinemateket, tog hun sig tid til at hilse på og synes historien havde en pointe.
Jeg har aldrig set film med Danmarks barnestjerne nummer 1 og DK`s svar på Shirley Temple, derfor var det rigtig interessant, at se klip fra hendes gamle film fra og op gennem 40èrne og hendes højdepunkt som wienerbarn i filmen: Det gælder os alle, fra 1951. Hun havde bestemt også en dejlig stemme og indspillede så vidt jeg forstår flere plader. Ikke mindst har hun være berømt for Spørge Jørgen.
Som 25-årig stoppede hun karrieren og har siden levet i Stockholm og de seneste mange år i Frankrig.
Jeg havde godt selskab og vi spiste sammen på Toldboden med udsigt over havnen i en lun sommeraften. Kunne ikke bekvemme os til at gå hjem og gik gennem den lune nat, hele vejen hjem gennem byen. Netop sådan et vejr forbinder de fleste af os med en rigtig dansk sommer. Fortovsrestaurationer og cafeer var fyldt med mennesker og hele byen summede på den de sommeragtige måde. Den måde der også får motorcykler til at lyde, som de kun kan lyde når der er sommer i byen og på landet.
Forinden havde jeg haft anledning til at danse opvisning ved Ditlevs Købmandsbutik. Jeg var lidt nervøs og bange, at jeg havde glemt det meste, men det skulle vise sig, at det er som at cykle eller køre bil. det sidder i benene og når jeg ikke tænker, kommer det bare helt af sig selv.
Nu er forberedelserne til morgendagens gæstebud også så småt ved at værre bragt på plads og om alt går vel, når jeg at cykle med Brøndby rundt først. Derfor af sted i seng og lade hvilen og roen indfinde sig.

Nogen tager din energi og nogen giver energi.

Tags

, , , , , ,

Hvad min cykelkurv rummede efter en kort tur ud i naturen.


Jeg tror ikke, jeg særlig ofte har tænkt dybere over et udsagn, som lyder nogenlunde sådan her: “Brug ikke din tid på mennesker, som tager din energi, men brug den sammen med dem som giver dig energi”. Der kan jo være mange grunde til, at det er sådan og jeg mener bestemt, at man skal give sig tid og dele sit overskud med mennesker som af en eller anden grund har behov for det. Men når jeg på ganske kort tid præsenteres for begge dele, kan jeg godt mærke hvad der sker. Efter et møde, kan jeg gå træt og lidt trist hjem og efter et andet nærmest flyve på cyklen og smile hele vejen.
Af og til bliver jeg også nødt til selv, at finde metoder til at skabe lidt indre glæde og energi. En af dem der virker på mig er blomster. I dag tog jeg mig så sammen og cyklede ud i den milde morgen og gik, bevæbnet med min rosensaks, på opdagelse i den grønne natur. Jeg fandt mange spændende og skønne blomster og blade, så hele stuen ligner slaget efter en rund fødselsdag. Blot må det tilføjes, at nogle af de vilde blade og hyldebærblomster ikke tåler en cykeltur på 10 min. før de hænger med hovedet og så får jeg lidt dårlig samvittighed over, på en måde, at have taget deres liv.
Jeg har også prøvet noget helt nyt nu. Home Opera, altså at sidde i et privat hjem og lytte til 3 dygtige operasangere og en pianist. Jeg må sige det er en intens oplevelse og den kan anbefales. http://www.homeopera.net skulle kunne afsløre hvor og hvordan en sådan oplevelse kan blive mulig, hvis kærligheden til opera, er noget du/I deler.

Katarzyna Mizerny, sopran og Christian Damsgaard, tenor er dygtige og var festlige.

3xBeckett

Tags

, , , ,

Så smukt så det gamle gasværk ud i skumringen da jeg gik hjem efter teaterstykket.


Alt skal læres og trænes fra bunden. Som nybagt single for 15 år siden, turde jeg overhovedet ikke vove mig ud alene. Fik følelsen af, at alle kunne se på mig, at jeg var alene og syntes det var yderst pinligt. Så trænede jeg. At gå alene i biografen, hvor jeg kunne gemme mig i mørket, var det første “spring”. Så lærte jeg at rejse alene og fandt ud af hvor fedt, det er. På en måde er jeg mere åben eller verden tager mere imod en single end et par. Jeg oplever fantastiske ting, ja selv under en cykeltur, sker der de utroligste ting. F.eks i dag da jeg skulle cykle ind til byen og ville stoppe for at få regnjakken rigtig på. helt tilfældet udenfor en smart butik, der fører de smukke franske lamper, som jeg har ledt og ledt efter.
Nå, men det jeg ville fortælle var, at nu kan jeg også gå alene i teater og som sagt blev det til et besøg i Østre Gasværk i går aftes for at se 3xbeckett. Det var meget stemningsfuldt og på en måde oprivende og følsomt. Ellen Hillingsø som hurtigsnakkende stor mund med ´Beckette tekst. Moren Grundwald, der ikke mælede et ord, men spille scenen helt igennem med sin ansigtsmimik, medens stemmen tilhørte Ulla Henningsen. og til slut Tommy Kenter vidunderlig i sin tragisk-komiske “skærsild”.
Prøv om I kan nå det.
Det blev til en temmelig våd cykeltur frem og tilbage til byen i dag og lettere forkommen lyttede jeg til en eller anden radio udsendelse på sofaen bagefter. Journalisterne drøftede vist om hele Danmarks befolkning ville få en sommerdepression over det våde og kølige sommervejr og ringede til en psykolog, som skulle kloge sig på dette. Hun bekræftede, at vi da godt kan skuffe os selv og hinanden og snakke livet så meget ned, at vi kan blive helt deprimerede af det. men vi kan jo også tage gummistøvlerne på og gå ud og hoppe i vandpytterne. Det sidste gjorde jeg med to friske venner fra gå-gruppen. Og det blev en herlig tur under dryppende træer i en så grøn natur, at vi kun kunne blive friske og glade af det.
PRØV DET!

En følsom fisk.

Tags

, , , , ,

Jeg er også en fisk. Men ikke helt så interessant som denne her, fine sag.


En følsom fisk, jo da! Ikke sådan at forstå, at jeg går meget op i stjernetegn og horoskoper. Noget af det er noget være hokus pokus, andre gange er det mere, sådan: “Det kan da godt være”. Eller måske står der noget, man mægtig gerne vil tro på og arbejder i den retning – ubevidst. Lidt ligesom min ønskebog, hvor stort set alt det jeg har puttet i den er blevet til virkelighed.
Også i dag har der været fart på, men jeg har nydt det hele. Begyndte dagen med at cykle i Kvickly og bede om, at få pengene tilbage for den pose peberfrugter jeg købte forleden. De var mugne og uspiselige. Jeg ved godt det er et problem med de økologiske varer, som af og til ligger for længe. Klientellet i mot område, er mere til kvantitet end kvalitet og så må vi andre nøjes. Butikken skal tjene penge, siger uddeleren, når jeg beklager mig.
Videre til fotohandleren efter papirbilleder. Det bruger vi ikke så tit mere, men i Barnets Bog, kan jeg jo ikke sætte et print af de billeder som ligger i telefonen. Det er nu smart nok. En to torden stikket ind i fotomanden computer og en time senere har du billederne i hånden. Tredje trin i raketten var en cykeltur til København. Jeg havde læst om en kvinde som importerer håndsyede japanske kimonoer, mange antikke. Godt for mig at butikken havde lukket i dag. Så brændte dankortet ikke varmt og der blev plads til en hyggelig kop kaffe og en snak med min lillebroder.
Derfor kom jeg for sent til seniorfrokost, som jeg havde besluttet at støtte fordi jeg synes det er et godt initiativ, der bør overleve. Og der falder altid en interessant snak af. I dag var der minsandten en tidligere studiekammerart, der kunne huske et fælles arrangement jeg havde deltaget i, i Rødhus Klit i 1973. Jeg turde altså ikke spørge om han huskede mig for det gode, eller…. Men sjovt var det at erindre.
Nu er jeg hjemme for at vende inden jeg suser til Østre Gasværk for at opleve Morten Grundvald mfl. i 3xBechett. Og det med nye fine tå negle, som jeg fik fixed på vejen hjem.
PS. Jeg vil bare sige at Operafestivalprogrammet er frigivet og skal man have billetter, skal man ikke vente for længe. Måske vi ses.

Hu Hej! Der sker ting og sager

Tags

, , , , ,

Opmærksomt lytter jeg til de gode taler på Vartorv og glæder mig over, at ungdommen skal passe stafetten det næste års tid og så endda en pige: Emma Holten.


Jeg fik en fantastisk deal i går aftes. Havde i den grad fortrudt mit køb af billetter til Kim Larsen koncerten og efter en pjaksvåd cykeltur om formiddagen, var humøret på absolut nulpunktet. En god ven fik rettet op på programmet. Han købte billetterne på betingelse af, at jeg gik med. Jeg måtte gå, når jeg ville, men møde op skulle jeg. Og tænk engang, så var der middag først og vi ankom kun ½ time før Kim Larsen gik på scenen. Nu skinnede solen og det var mildt. Jeg orkede, at stå op under hele koncerten og nød i fulde drag stemningen og gamle Kim Larsen sange. De var også gamle, de fleste af dem. Men hvor er de gode.
Min egen gammelhed kom til udtryk i dag. Skønt i seng inden kl. 24.00 gabte jeg og var træt og faldt næsten i søvn i Tivoli under en gratis klassisk koncert i Koncertsalen.
Men først var turen gået med min – på denne dag – trofaste følesvend – til Vartorv for at lytte til opbyggelige taler, der giver håb og opildner til ikke at opgive, men kæmpe for demokrati, frihed og lighed. Begavede mennesker, jeg bliver glad over hvor mange der endnu findes og håber, at nye kommer til. Tabte naturligvis mit rundstykke på gulvet og måtte spise ost med sand på. Pyt kaffen skyllede det ned. Og alt var så dejligt som det plejer.
Rundede Tivoli og fik set alle blomsterne, de nye ting og ombygninger, som jeg ikke vidste om. Jeg kommer helt sikkert for sjældent derind. Min ven og ledsager vidste der var koncert, så den måtte vi lige nyde. Så var det jeg næsten faldt i søvn og måtte gå endnu en lille tur, før jeg endte på sofaen og fik en længere mormor.

Stemning.

Festen – netop! Den fest.

Jeg synes, at jeg bliver mindre og mindre. Men opdager kun når jeg står på et foto med andre.


Endelig en anledning til at klæde sig smukt på. Min ældste datter og jeg skulle til FESTEN. Og jeg nød, at jeg skulle dele denne oplevelse med netop hende. Mit ældste barnebarn var chauffør. Vi blev leveret og hentet igen. Det er da helt forrygende.
Det blev en sjov aften med hyggelige og interessante mennesker til højre og venstre og overfor ved det lange veldækkede bord. Skuespillerne var bænket ind imellem os og så tog dramaet fat.
Maden var ikke mindre dramatisk. den startede med blæksprutte capatio. Min datter gøs, men måtte dog indrømme, at det smagte godt. Og herfra gik det slag i slag med nye retter. Skuffelsen var for mit vedkommende en stank brocholi serveret på et fedtet papir med et lille flaske soya til. HM! Det var lige en anelse for moderne.
For dem der ikke kendte filmen var oplevelsen vist endnu dybere, end os der vidste hvad der ville komme. Men det var interessant, hvorledes det feststemte publikum blev totalt tavs under Christians tale til sin far og beklemt kiggede fra den ene ende af bordet til den anden.
Den slags nytænkning og totalteateroplevelse er for mig en god måde, at opleve på.
I dag har jeg billetter til Kim Larsen koncert i Søndermarken. her havde jeg glædet mig til at sidde på græsset med pick nick kurven og lytte til god gammel musik og sang under de smukke træer. Nu har man besluttet at der på grund af sikkerhed ikke må medbringes noget som helst. Intet. Ingen vand, ingen stole. Hvordan skal en gammel kone kunne holde ud at stå op i flere timer, måske frysende, uden vand. Jeg vil have min stol eller et tæppe. Min rygsæk med min varmetrøje og regnjakke.
For at sige det lige ud. Den koncert gider jeg overhovedet ikke og havde jeg vidst det på forhånd, havde jeg ALDRIG købt billet.

Jeg fester med spætten

Tags

, , , , , , ,

For mange år siden malede min mor disse flasker til mig. Endelig fandt jeg ud af hvorledes jeg kunne bruge dem smukt. Nu er der ledlys i og de stråler yndigt på altanen.


Hele dagen har jeg gået rundt og været etøjet. Tog beslutning i morges og fik en læselinse på mit dårligste øje. Det som siden sidst har mistet hele 16% af sin hidtidige kapacitet. Det betyder at jeg kan læse med det ene øje og se langt med det andet. I praksis betyder det, at jeg i en butik kan læse mærkater, priser. At jeg kan gå rundt med et bykort i en fremmed by, uden hele tiden at skulle have brillerne frem o.v.s. Ikke optimalt for når jeg skal se ud i verden, er det ikke så fint og klart et syn, som jeg gerne ville have. Jeg ved ikke om jeg kan vende mig til det. Dog er det dejligt at erfare, at jeg kan bruge linser igen.
Havde mange interessante invitationer til i eftermiddag og aften, men trætheden sidder fortsat i kroppen og under indkøbsturen løb jeg ind i en ægte Vesterhavs Spætte. Mums! Tænkte jeg. Hittede nogle nye kartofler og et festmåltid med endnu et glas afkølet hvidvin og aftenen er reddet herhjemme.
Tænker lidt over det, i Andalusien anbefaler man kun 4 genstande om ugen. Med det forbrug jeg har haft de sidste 14. dage forbryder jeg mig både mod anbefalingerne i Andalusien og i Danmark.
Udover forkælelsesmad forærede jeg også mig selv en stor buket røde bonderoser. Det er ikke nogen hemmelighed, at blomster gør mig glad og jeg kunne konstant fylde hele huset med dem i vaser, i potter, på stoffer og tapet. Gulvtæpper og alt mulig andet.

Hvilken fryd at se på.


udenfor mit vindue står en pragtfuld hvidtjørn i det smukkeste skrud og kastanjetræernes blomster står frækt ud i luften og peger i alle verdenhjørner. Syrenerne glitrer i haverne og dufter dejligt. Æbleskud går jeg ikke i, men kunne jeg komme til det stjal jeg mig til en buket velduftende syrener. Naturligvis far et krat eller et hegn – ikke fra folk private haver.

Det cyklende Forstadsmuseum

Tags

, , , ,

Det er genialt. Ikke noget med at gå på et støvet museum. NIX! Vi cykler ud og ser på tingene.


Er det ikke bare smart? Brøndby og Hvidovre Kommune har tilsammen lavet sig et Forstadsmuseum. Ikke en bygning hvor man går ind og er gamle stenalderøkser. Nej! Nogle museumsfolk har et arkiv og et sted hvor de samler det der skal samles og så går de ud i verden og formidler deres viden om vores lokalområde. Det er da genialt.
På en fyraftens cykeltur var vi små 30 mennesker som cyklede lige i måsen på en herlig museumsdame med højtaler på maven og som gjorde stop når hun skulle fortælle, hvad det var vi så og oplevede. I dag for at give os et indtryk af de grønne områder. Både dem der er blevet bevaret og dem der ikke blev. Om Rebæk Sø som engang var en grusgrav. Om Holmegården, hvis hovedbygning ligger der endnu og hvor ejeren havde en stor park, hvor han eksperimenterede med det han senere skabte som Frederiksberg Have og Søndermarken.
Vi sluttede på Vestvolden og var en tur i krudtmagasinerne. Hun havde nøglen i lommen og en god bekendt som havde øl og sodavand i bagagerummet. herlig oplevelse.

jeg forstår ikke, at nogen endnu ikke har fået en god ide til anvendelse af disse utroligt spændende gamle anlæg og bygninger.


Meget er nået i dag af praktisk tilbagevenden til virkeligheden og indtagelse af egen bolig. Morgentræning, masser af telefonopkald og forsøg på at klare løse ender. Trætheden er endnu overvældende og jeg må tørne ind om et øjeblik og håbe på endnu en lang nats søvn. I morgen er der atter en dag og to do listen er lang.