Tags
blod er fortsat tykkere end vand, grilleaften med en stor famile, her stiller man op for hinanden når det gælder, hilser på nevøer og niecer, vandaler i udklædning, vilde unge som ikke kan opføre sig ordentligt
Jeg er rystet må absolut af med min forfærdelse. Stod på toget i Randers med pladsbillet og kom som eneste passager ind i en vogn med højt råbende, skrigende og fulde unge mennesker i alderen 17-20. De smed om sig med ting. Slog på hinanden. Skreg og smed pizzabakker, tomme flasker og dåser m.v. på sæder, gulve og efter kammeraterne. Jeg har aldrig oplevet noget lignende klart de havde sidste skoledag, men hvorfor må de opføre sig sådan? Der er fyldt med togbetjente i S togene i København og der tror jeg ikke det var gået. Hvorfor må de tyranisere et helt tog fra Aalborg til Aarhus? Nu er de stået af og først nu viser konduktørerne sig med skrallevogne, så de værste efterladenskaber forsvinder. Det var en rigtig træls oplevelse ovenpå en hyggelig familiesammenkomst.
Glad og i godt humør forlod jeg familiefesten. Det var herligt at hilse på sine søskende og deres ægtefæller. På alle niecer og nevøer, samt deres børn. Nye kuld der legede godt og vi voksne som fik genopfrisket tiden siden sidst.
Grønne marker fyldt med gule blomster suser forbi. Rødtjørnen er på sit højeste, syrenerne står i tykke læbælter langs markerne. Solen brød til slut gennem skyerne og vi klarede at sidde ude, medens min lillebroder grillede til hele flokken. Skønne bøffer og i massevis af pølser. Sådan skal den årlige fest gennemføres.
Jeg kan mærke trætheden og glæder mig til atter at komme hjem. Selvom rejsen ikke har varet længe og været en stor distance, mærker jeg sjælen er lidt udmattet på den gode måde.
Taknemmelig over at være en del af en sød og kammeratlig familie, hvor blodet er tykkere end vand og hvor man stiller op for hinanden når det virkelig gælder. Det er stort.