Tags
at give før man tager, brutto dele produktet, cykler uden alder, for 10 år siden ville vi ikke dele noget på nettet, hjælp hinanden og del, i ag drømmer vi om at blive rige på værdier frem for rige på penge, jo mere vi deler jo rigere bliver vi, nu deler vi alt
En inspirerende og motiverende Claus Skytte taler på Merkurs generalforsamling i Den Sorte Diamant.
Det er dejligt at gå beriget og glad fra et møde. Tak til Claus Skytte medforfatter til bogen Skalvidele, der i dag talte på Merkurs generalforsamling i Den Sorte Diamant. Han havde mange overraskende synspunkter, vidste en masse, motiverede og gav tro på, at den fælles frygt vi deler for miljø og økonomisk ulighed, vil blive overvundet af bedre kræfter. Jeg føler mig ikke overbevist om alt hvad han sagde, men dejligt at møde et menneske som tror på fremtiden. Det havde jeg brug for. Så pyt, hvis de gode ting ikke sker i min livstid, blot de sker.
Det var dog lige så berigende at høre spørgsmålene fra salen, hvor et væld af kloge mennesker, iværksættere, bankfolk, folk fra centraladministrationen, eksperter på alverdens ting og sager give erfaringer videre og komme med nye oplysninger.
Ved frokosten talte jeg med en kvindelig økologisk svinefarmer. Sejt. Ikke helt ung fraskilt farmerkone, der ikke ville finde sig i at blive smidt ud af eks. mandens svinefarm og som derfor startede for sig selv. Hun havde lige været oppe at fodre inden hun kørte vejen fra udkants Sjælland til generalforsamling. I samtalen deltog en noget ældre herre, som kunne berette om: Cykler uden alder. Hvad er nu det? Jo, han og flere andre frivillige cykler tur med de ældre på plejehjemmene. Den ældre sidder godt og komfortabelt foran i en slags sofacykel og så går turen rundt i byen og samtalen og gode minder, vind i håret og fugt på kinderne gør såvel cykelchefen som den gamle glad og energisk.
Der mangler frivillige, hvis du har tid og overskud. Og det projekt bør da etableres i alle byer. Har du tid, så del lidt ud af den og gør de gamle glade.
Mageløst, synes jeg.
Derefter gik det i huj og hast til tangoskolen og det var skønt, at kunne give den hele armen på dansegulvet og bagefter cykle hjem med vinden i ryggen.
Nu melder sulten sig. Lårene er iskolde af cykelturen og glæder sig til et tæppe i sofaen. Der vil jeg stene med avisen og den ene kanal jeg har på TV.
Go` lørdag aften.
Reklamer
