Tags
at leve til sidste dråbe, at vedblive at lære, bevare sin nysgerrighed, dejlige møder og øjeblikke med mennsker, glæden ved naturen, livet har sin tid
Netop færdig med at læse Livsmodig, hvor fire kloge koner siger noget om livet og døden som gammel kvinde. Eller rettere nogle af dem insisterer på endnu ikke at være gammel. Jeg tænker nogle gange, at når vi er så bange for at bruge ordet gammel, så får vi heller aldrig has på fordommene, skammen og oprigtigheden i, at vi mennesker faktisk bliver gamle.
Når det er sagt, smider de damer om sig med guldkorn ind imellem og jeg kan godt lide at blive bekræftet i følelser og oplevelser jeg selv har i denne her alder. Jeg skal øve mig i at være gammel og blive ende “gamlere”, for det har jeg til hensigt. men også at synes om livet og synes at der er en mening med galskaben. Susanne Brøgger citeres et sted for at skrive: “Jeg synes, man har pligt til at være kritisk for at forandre verden til det bedre, når man er unge. Men når man bliver gammel, har man efter min mening kun èn opgave: at elske alt her på jorden. også selvom krybet viser sig, hver gang man vender en sten. Alt for mange gamle, men ikke alle, afviser denne kærlighedensvej. Men det er en skam. For livet er værd at elske. Selvom det nok kræver, at man øver sig i tide.” Jeg tror ikke der er en anden udvej. Vi må øve os igen og igen. Måske bliver vi gode til det, os gamle. og Anne Linnet, siger sådan her: “Jeg synes ikke alder er vigtigt, og det er ikke et spørgsmål om, at man skal forlige sig med sin alder-nej, man skal forlige sig med sin energi og opsøge de steder, der passer til den.” Det giver rigtig god mening. Sat sammen med den livstrategi som Ritt taler om, som handler om, at der desværre eller heldigvis ikke kan mere og så kan man slappe af overfor det.
Når jeg bliver bange for om jeg har fundet eller forstår meningen med livet, vil jeg tænke på de fire kvinder. Hver især siger de næsten det samme, men at meningen med livet, som vi har fået givet, er at gå ind i det og leve det. Finde sin personlige mening, der give en følelsen af at det ikke er lige meget om vi har været her. At vi til sidst kan sige til os selv, jeg turde, jeg valgte, jeg skabte noget og forandrede noget der rækker ud over mig selv.