Min søde vinduspudser er lige gået. Det var et godt valg, at bede ham komme morgenen efter jeg er landet fra Malta, for nu kan jeg kigge ud på solskinnet gennem nypudsede vinduer. AH!
Træerne har grønne dun og plænen er blevet helt grøn siden jeg så den sidst. Mon jeg når at se bladene folde sig ud, inden jeg igen rejser?
Der er nemlig intet som det helt spæde lysegrønne skær et dansk forår smykker sig med. Fuldstændig vidunderligt at opleve.
Dejligt med sådan et vejr på bonusbørnebørnenes festdag. De fortjener at blive fejret med maner.
Men hvad skal jeg dog tage på? Lige nu synes jeg ikke, jeg har andet end gammel tøj, som alle har set før. Jeg har slet ikke lyst til at klæde om og forsøge at gøre mig fix. Udsætter det lidt endnu. Der skal også skrives kort og pakkes gaver ind. Men det går ikke med de her overspringshandlinger. Snart må jeg tage mig sammen.
Nysgerrig er jeg også efter at få læst mails, kigget posten grundigt igenem og måske skimmet bunken af aviser og på den anden side. Der er jo ikke sket noget fantastisk nyt, som har ændret mit liv og min færden, siden jeg har været her sidst.
Det værste er faktisk at Frihedsmuset brænder. Det er vist nok det eneste museum jeg ikke har set.
Jeg bryder mig ikke om krig og går uden om den slags, men nuer det måske alligevel ærgerligt. Vi får håbe at de historiske værdier er blevet reddet, så fortællingen ikke helt er gået tabt.
Tak for blomsten på mit bord og det smukke velkomstkort, nu skal jeg nok tage mig sammen og finde den kjole. Ja, ja jeg kommer nu!
Ude er spændende – hjemme er tryghed
28 søndag apr 2013
Posted Hverdag
in