Min gamle og nu afdøde morbroder slog sig engang på slægtsforskning. En meget vanskelig opgave i en bonde- og husmandsfamilie. Der står ikke slotte, herregårde, læderindbundne bøger eller kunstværker som deres eftermæle. De træsko de sled i stykker som karle og piger på de store gårde findes der ingen rester af. Min mormor var hittebarn og om hende ved vi kun i hvilken landsby trappen befandt sig. Om min morfar ved jeg kun, at han som ung bestyrede en kæmpestor gård, som for længst er revet ned. Senere ejede han et gartneri, hvor jeg som lille gemte mig under et bord i et drivehus, hvor jeg kunne sidde og guffe tomater.
UHM! jeg glemmer aldrig duften af hvordan rigtige tomater dufter.
Jeg glemmer heller ikke min mormors beskidte køkken, hvor hønsene gik på køkkenbordet og sked og hun stillede mælkerester i glas i vinduskarmen for at få sin elskede tykmælk. Hun var en gris, men fantastisk kreativ. Hun kunne sy, strikke, hækle, kniple, lave blomsterkranse og meget, meget mere. Fra jeg var ganske lille, tilbragte jeg ofte flere uger hos hende i december måned. Så lavede jeg julegaver til hele familien. Syede gulvklude til puder, broderede juletræstæpper. Hæklede dukketøj til mine søstres dukker malede tændstikæsker og satte garntrisser på snoede snore. Jeg elskede at kigge på en glaskugle hun havde, hvor hun altid satte en rose ind i i vand. Den fik yndige luftbobler omkring sig og så betagende smuk ud.
Når jeg skulle sove, lå jeg i sengen ved siden af hende og dynen var så stor, tyk og tung, at jeg ikke kunne røre mig. Så lå jeg der og sov rævesøvn når hun skulle i seng og kiggede på hende i smug og så hende i hendes hudfarvede underkjole og betragtede en sjov fedtknude hun havde, der hængte og dinglede under den ene arm. Jeg havde rigtig meget lyst til, at hun klippede den af, det gjorde hun naturligvis ikke.
Min far havde 12 søskende og han kom ud at tjene som 12.årig på en stor gård. Når han fortalte, sad vi unger musestille og lyttede. Han var virkelig en god fortæller og det hændte, at han kom til at grine. Det var det bedste, for han var ellers en meget alvorlig mand og der var langt mellem smil og glæde.
Nu til aften, har min lillebroder sendt besked om, at det viser sig, at min morfar havde en søn før sit ægteskab med min mormor/hittebarnet. Denne søn, har angiveligt en datter, som leder efter os. Hun kan være på alder med mig? Min broder siger hun ligner mig på en prik. Han har set et billede af hende.
Wau! dette er spændende. Vi har måske en kusine, der kan give os nogle brikker til et temmelig spinkelt puslespild. Men hvorfor ligner vi hinanden? Mystisk eller?
Slægtsforskning.
25 lørdag maj 2013
Posted Oplevelser
in