Tags
ensaimadas i sirlige poser, et gmmel appelsintog, Månegaden opkaldt efter Casa de Sa lluna, modernismo byggeri og stil, sporvognen kører i fast rutefart
Den lokale rutebil fragtede mig til Soller, hvor livet er indrettet på citrusfrugternes cyklus. Hertil går et nyt-gammelt appelsintog fra Palma og fra Soller til den lille havneby Port Soller går en -vist også ny- men gammel sporvogn. Så tror jeg også vi har fortalt, hvad der er værd at vide om den del af øen. Dog her ligger en botanisk have, som jeg gerne havde besøgt, hvis det ikke lige var fordi jeg havde glemt det var mandag og alt andet en barer og cafeer er lukkede.
Det begynder at knibe med lysten til at sparke mig selv ud af værelset for at se på øens såkaldte seværdigheder og smukke natur. Men hvis jeg ikke gør det og opfører mig som mine rejsefæller, får jeg en depression. Jeg dur ikke til den her form for ferie – slet ikke.
Heldigvis lykkedes det, at finde ruten over eller langs bjersiden til Porten. det var godt at komme ud at trave og dufte pinjetræerne. Citrustræerne er ikke i blomst, men bærer frugter, så jeg må nøjes med det smukke syn af alle de lysende frugter. Tramuntana bjergene rejser sig i en krans omkring dalen og lyser grå og enkelte steder sorte på grund af vegetationen. Geder og får ringler med klokkerne og vejret var fint travevejr. Sol og lette skyer omkring 7 grader i solen. Det tog en god time så stod jeg ved promenaden i haven, der er en naturlig havn med det skønneste blå vand.
Igen er promenaden plastret til med restaurationer, barer og cafeer. Heldigvis er årstiden til de mange store turistbusser, der læsser deres indhold af begrænset og den lokale hurtigbus, som jeg tog hjem gik via Mallorcas længste tunnel. <det var en helt anden oplevelse en den bus jeg tog hertil, hvor jeg af og til var lige ved at gispe når vi skulle rundt i hårnålesvingene. Man forstår godt, at man tidligere helst ikke kørte helt ned til havnen i bil og bus. Det var ganske enkelt for farligt.